Mere end 45.000 gange er en dansk virksomhed blevet erklæret konkurs i løbet af de seneste ti år. Medarbejderne er blevet sendt hjem, og boet er langsomt, men sikkert blevet tømt for værdier.
Hver gang en virksomhed drejer nøglen om, sker det efter den samme køreplan, den såkaldte konkursorden:
Massekrav kommer først. Det er for eksempel omkostningerne ved behandlingen af konkursen – herunder også kurators salær for at behandle konkursboet.
Derefter kommer lønmodtagerprivilegiet – ansattes krav på løn, feriepenge mv. - og leverandørprivilegiet – det dækker for eksempel afgifter, som virksomheden skylder.
Så kommer de såkaldte simple krav – det er for eksempel betaling for vareleverancer til virksomheden.
Til sidst i køen står de efterstillede krav – det kan for eksempel være bøder, som virksomheden skylder.
Derudover er der krav fra den såkaldte virksomhedspant. Siden 1. januar 2006 har det været muligt for virksomheder at stille virksomhedspant og dermed skaffe yderligere belåning til virksomheden.
Hvis virksomheden før konkursen har pantsat værdier, skal denne pant indløses først – før de øvrige kreditorer kan få deres andel af boet.
DR sætter den kommende tid fokus på konkurser. På mandag klokken 20.45 vises dokumentaren 'Advokaternes tag-selv-bord' på DR1. Her på dr.dk kan du læse meget mere om kortlægningen af de seneste ti års konkurser, og du kan fortælle om dine personlige oplevelser med at gå konkurs her