Vi har efterlønnen, kontanthjælpen, dagpengene, sygedagpengene, førtidspensionen, ressourceforløbsydelsen, ledighedsydelsen og jobafklaringsydelsen.
Blot for at nævne nogle.
I Danmark er der så mange sociale ydelser, at det er blevet fuldstændig uoverskueligt, og det er med til at skubbe danskere, der faktisk godt kunne arbejde, ud af arbejdsmarkedet. Det mener i hvert fald Dansk Arbejdsgiverforenings administrerende direktør, Jørn Neergaard:
- Hvis man sammenligner os med for eksempel Sverige, så er der ét punkt, hvor Danmark virkelig kommer til at fremstå som et taberland. Og det er vores høje antal af voksne i den arbejdsdygtige alder, der bliver forsørget af det offentlige, siger han til DR Nyheder.
Skjult arbejdsevne
Derfor foreslår Dansk Arbejdsgiverforening nu, at der bliver skåret markant i de sociale ydelser. Akkurat, som man gjorde det i Sverige for syv år siden.
Alle reformerne skal laves om, så det kan betale sig at arbejde, lyder det i et notat, der blev fremlagt tirsdag. Blandt andet skal antallet af offentlige ydelser halveres, og førtidspensionisterne får et af de helt store hug.
- Der er næppe nogen tvivl om, at der blandt førtidspensionisterne er skjult en stor restarbejdsevne, som ikke bliver nyttiggjort fra samfundets side. Men det er afgørende, at den bliver det, siger Jørn Neergaard.
Psykisk syge kan komme tilbage
Ifølge DA skal satsen for førtidspensionister skæres med 4.000 kroner om måneden, og landets flere end 200.000 førtidspensionister skal revurderes for at se, om deres arbejdsevne i dag er højere, end da de fik tilkendt ydelsen.
Forslaget har mødt stor kritik fra både LO og Rådet for Socialt Udsatte, ligesom det har splittet politikerne på Borgen. Statsminister Helle Thorning Schmidt(S) siger blandt andet til DR Nyheder, at hun tager skarp afstand fra at skære så meget i ydelserne.
Alligevel holder Jørn Neergaard fast i sit opgør med de sociale ydelser:
- En meget stor del af dem, der får tildelt førtidspension i dag, får tildelt den på grund af psykiske lidelser. Men videnskabelige undersøgelser viser jo, at mange af dem, der får diagnosticeret psykiske lidelser kommer helt eller delvist ud af dem. Derfor er det simpelthen forkert at tildele førtidspension til den her type mennesker, siger han.
Vil det sige, at alle med psykiske lidelser ikke bør tildeles førtidspension?
- Nej, det er ikke det, jeg siger, jeg taler kun om de mennesker, der konkret har en restarbejdsevne.
Sverige er DA's forbillede
Ifølge DA skal førtidspensionen gradueres ud fra en lægelig vurdering, så man kan se, hvilken restarbejdsevne førtidspensionisten har.
- Målet er, at vi skal sikre, at den arbejdsevne, der er i Danmark, bliver udnyttet på arbejdsmarkedet, og det skyldes den simple grund, at vi ikke har råd til andet, siger Jørn Neergaard.
Han peger blandt andet på, at Danmark står overfor massive problemer både når det angår økonomi og arbejdsmarked. Pt. står Danmark for den femte dårligste vækst i OECD-området.
Men med de nye reformforslag, mener DA, at man kan få arbejdsudbudet til at vokse med 85.000 personer. Til sammenligning er Sverige - som er DA's forbillede - på otte år lykkedes med at få flyttet flere end 200.000 personer væk fra overførselsindkomster.
Kan Danmark matche den bedrift, kan staten spare mere end 60 milliarder kroner, skriver DA i notatet.
25.000 førtidspensionister skal arbejde
Ifølge DA's beregninger skal 25.000 af de 85.000 danskere, der godt kan arbejde, selvom de på nuværende tidspunkt modtager offentlige ydelser, findes blandt førtidspensionisterne.
Hvilke jobs mener du for eksempel, at førtidspensionisterne kan tage?
- Det er alle mulige jobs. Det, der er den store udfordring for Danmark, er at få markant flere danskere til at tage de jobs, der skabes herhjemme. I stigende grad besættes de jo med mennesker, som rejser hertil, siger Jørn Neergaard.