Inden du har læst denne artikel er i omegnen af 35 millioner mikroskopiske plastikpartikler blevet udledt fra danske rensningsanlæg til havet.
Små plastikpartikler på mindre end 5 millimeter er nemlig i luften overalt, hvor mennesker går og er. De kommer fra tekstiler, maling, plejeprodukter, affald og dæk. Blandt andet. Og er svære at dæmme op for.
En stor del ender i spildevandet. En test har vist, at et stykke vasketøj kan udlede omkring 2000 fibre.
Men rensningsanlægget kan ikke opsnappe mikroplastik.
- Anlægget er simpelthen ikke bygget til det. De er bygget til, at der ikke kommer iltsvind i Øresund for blandt andet badevandet, siger Jens Prisum, der er teknisk direktør hos Biofos, renseselskabet i hovedstadsområdet og Danmark største spildevandsvirksomhed.
Halv milliard partikler i timen
Foreningen Plastic Change har på baggrund af et svensk studie udregnet, at op imod en halv milliard partikler skylles direkte ud i havvandet i timen.
- Og ti gange så meget ophobes i spildevandsslam, og det halve af denne slam udbringes på danske marker. Vi spreder mikroplastik på vores marker, siger stifter af foreningen Henrik Beha Pedersen.
Han foreslår et spildevandssystem, der via en membran opsamler alle de små plastikpartikler.
- Man kunne overveje en teori, hvor mikroplastik sorteres fra på rensningsanlægget, siger Henrik Beha Pedersen.
Gå til kilden
Jens Prisum er skeptisk.
- Vi ved ikke, hvordan man skal klare det, men det er en diskussion, vi har i brancheforeningen, men mangler at få undersøgt en teknologi, som vi kan praktisere i fuldskala. Problemet med membraner er, at man skal bruge en masse energi for at pumpe vandet igennem. Og så står vi med et nyt problem, siger Jens Prisum.
Han mener heller, man skal gå til kilden.
- Vi synes, man skal se det i en holistisk tankegang, altså kigge på, hvad kilden er til mikroplast. Vi vil gerne bidrage og prøver gennem brancheforeningen og se på, hvad kan vi gøre her. Men vi synes, man skal tage det ved kilden, siger han.
Ifølge et norsk studie fra december 2014 udleder nordmænd 8000 ton mikroplastik om året, hvoraf størstedelen ender i havet. Herudover nedbrydes meget almindelig plastik til mikroplastik hvert år. Derfor er vurderingen, at 10.000 - 20.000 ton norsk mikroplastik hvert år udledes i havet.
Fra fisk til gaffel
Christel Schaldemose, medlem af Europaparlementet for Socialdemokraterne vil gå videre til kommissionen, så der kan findes penge til at forsøge sig med teknologiske måder til at begrænse udledningen af mikroplastik:
- Jeg vil helt klart mene, at EU bør gå ind og understøtte en undersøgelse af en membran i rensningsanlæg. Det er et kæmpe problem for fisk og fugle, så hvis vi kan stoppe en del af det her, er det trods alt godt, at der er noget at gå videre med, siger hun.
En stor del mikroplastikken ender i munden på fisk og dyr, som senere kan ende på vores tallerken.
Forskere ved dog stadig meget lidt om, hvorvidt mikroplast medfører, at skadelige stoffer ophobes i fødekæden, og dermed om det kan udgøre en trussel for mennesker og økosystemerne.
Blandt andet plastindustrien støtter, at der kommer mere forskning på området.