Langt færre unge danskere står i dag op til en hverdag uden arbejde end for blot et år siden. Det skriver Kommunernes Landsforenings nyhedsbrev Momentum.
Momentum har kortlagt ledighedsområdet på baggrund af de nyeste tal fra Eurostat, EU's statistiske kontor
Tallene viser en tydelig tilbagegang for unges ledighed i Danmark.
I januar 2015 var 10,8 procent af de under 25-årige ledige mod 14,1 et år tidligere. Det er et fald på næsten en fjerdedel – og det største fald i hele EU.
Nedgangen glæder beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen (S).
- Det er meget positivt, når vi nu kan se, at ledigheden blandt unge under 25 år er faldet næsten en fjerdedel det seneste år. Unge mennesker har nemlig et langt arbejdsliv foran sig, og omkostningerne for både den enkelte og samfundet er enorme, hvis unge ender med at hænge fast i ledighed, siger ministeren i en skriftlig kommentar til Momentum.
Danmark på femtepladsen
Tallene dokumenterer, at Danmark nu har den femte laveste ungdomsledighed blandt de 30 lande i opgørelsen. Kun i Tyskland, Norge, Østrig og Island er færre unge ledige.
Ifølge beskæftigelsesministeren er der flere grunde til den positive udvikling.
- Vi siger med kontanthjælpsreformen, at unge skal i uddannelse. Det kan være en af forklaringerne på, at vi nu ser et så relativt stort fald i antallet af ledige unge sammen med en tendens til, at flere unge generelt går i gang med en uddannelse, og at konjunkturerne er forbedret.
Opsvinget betyder meget
Arbejdsmarkedsforsker Per Kongshøj Madsen, professor ved Aalborg Universitet, har beskæftiget sig indgående med ungdomsarbejdsløshed, og han peger også på de forbedrede konjunkturer i hele Europa – men ikke mindst i Danmark – som meget afgørende for faldet i ungdomsarbejdsløsheden.
- Vi ved, at ungdomsarbejdsløsheden er meget konjunkturfølsom. De unges ledighed stiger mere, når det er krisetider, og den falder hurtigere, når det går godt. Og lige nu er der altså forår på vej på arbejdsmarkedet i Danmark, siger Per Kongshøj Madsen til Momentum.
Ungeenheder er en succes
Jacob Bundsgaard, borgmester i Aarhus og formand for KL's Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg, mener også, at kontanthjælpsreformen har virket.
Han fremhæver et specifikt tiltag i reformen, som har gjort det nemmere for kommunerne at gøre en særlig indsats for de unge.
- Reformen gjorde det muligt at oprette særlige ungeenheder i kommunerne, som på tværs af forvaltninger kan følge de unge og give ekstra støtte til dem, som har behov for det, så de ikke falder fra uddannelsen eller kommer ind på et forkert spor i livet. Det var et ønske, som kommunerne længe havde haft, og mange kommuner har nu oprettet ungeenheder med positive resultater, siger borgmesteren til Momentum.
Spiller antonius med unge
Ejner K. Holst, LO-sekretær med ansvar for blandt andet ungdomsarbejdsløshed, glæder sig over faldet i ungdomsledigheden og fremhæver blandt andet også kontanthjælpsreformen og de kommunale ungeenheder, som nogle steder simpelthen har fast kontortid på erhvervsskoler for at sikre, at de unge holder fast i uddannelsen.
Men der er ifølge LO-sekretæren plads til forbedring af indsatsen.
- Nogle steder er der stadig lidt Antonius-leg over det, hvor man smider en bold over taget uden at vide, om der er nogen til at gribe den på den anden side. Vi skal sikre, at der er nogle til at gribe de svage unge, når de starter på en uddannelse. Ellers risikerer vi, at de falder ud af systemet og ryger ind i hamsterhjulet som arbejdsløs igen. Det kræver, at der er en god kontakt mellem skolen og jobcentret,« siger Ejner K. Holst til nyhedsbrevet.