Fire forskellige slags øl, to forskellige slags vand på flaske og tre forskellige slags honning indeholder mikroskopiske plastikstykker.
Såkaldt mikroplastik.
Det viser en ny test, DR's Madmagasinet har fået lavet på et laboratorium i Holland. Produkterne indeholder alt mellem to og 2660 plastikpartikler per kilo.
Det produkt med flest plastikpartikler er en honning af mærket 'Budget'. Den indeholder 2660 partikler per kilo honning. Det er meget mere, end man før har fundet i lignende tests i Tyskland og Holland.
Også økologisk blomster-honning fra 'Jacobsens' ligger højt med 795 partikler per kilo.
Øllene ligger lidt lavere og indeholder mellem 20 til 34 partikler per liter. Mens vandet indeholder mindst mikroplastik - nemlig mellem to og seks partikler per liter.
Er det farligt?
Plastikpartiklerne er så små, at de ikke kan ses med det blotte øje.
Og det er én af de egenskaber ved mikroplastikken, som ifølge den hollandske forsker Heather Leslie kan være farlig. Det betyder nemlig, at vi ikke bare kan udskille partiklerne med afføringen.
- Den største bekymring lige nu er de helt små partikler, der kan optages i tarmen og nå andre områder af kroppen, hvor de skaber celledød, infektioner eller andre typer immunkrævende tilstande, siger Heather Leslie.
En anden teori er, at selvom plastikken ikke i sig selv er sundhedsskadelig, så kan den binde andre sundhedsskadelige kemikalier til sig.
Øko-toksikolog Kristian Syberg fra Roskilde Universitet forklarer:
- Hvis plastik bliver ledt ud i vandet, så er der kemikalier, som ikke er vilde med vandet og vil opløse sig. Men hvis de kommer i kontakt med plastikpartikler, så vil de binde sig til dem.
- Og hvis plastikpartiklerne derefter havner i vores mad, så bliver vi udsat for nogle af de kræftfremkaldende og hormonforstyrrende stoffer, som vi ellers forsøger at undgå.
Mangler undersøgelser
Man mangler stadig de undersøgelser, der skal be- eller afkræfte teorierne.
Og der er god grund til at undersøge forureningen og dens konsekvenser yderligere, mener forsker fra RUC, Kristian Syberg.
- Problemet ser ud til at være omfangsrigt. Og indtil vi får afklaret hvor omfangsrigt, så er der grund til bekymring.
Mikroplastik kan stamme fra tøjvasken
Mikroplastikken kommer sandsynligvis fra blandt andet tøjvask, hvor små tekstilfibre skylles ud med skyllevandet.
Mange af de fibre er plastikfibre fra syntetisk tøj.
Fibrene er så små, at rensningsanlæggenes filtre ikke kan sortere dem fra – og på den måde ender der milliarder af plastikfibre i miljøet.
Hvordan de kommer i vores fødevarer er endnu en gåde, der skal løses.
- Det kan være små partikler fra pakningen eller fra transport. Det kan både komme ude og indefra. Vi ved der er en masse i luften – og nu også i indeklimaet, siger den hollandske forsker Heather Leslie.
Se mere om mikroplastik i din mad i Madmagasinet tirsdag aften kl. 21.55 på DR1