- Det er en krise. Det er en politisk krise. Og det er ikke rart at opleve, siger Larisa Solodtchenko.
Hun er russisk journalist ved det statsfinansierede Ruslands Stemme i Danmark og har fulgt danske mediers reaktion på den russiske ambassadør, Mikhail Vanins, læserbrev i lørdagens Jyllands-Posten, hvor han advarer danskerne om, at vi kan blive mål for et russisk atomangreb.
Danske medier har tolket hans udtalelser som en militær trussel mod Danmark. Men sådan skal det ikke forstås, mener Larisa Solodtchenko:
- Natos missilværn er en trussel mod Ruslands sikkerhed. Det handler ikke om, at Rusland truer med at angribe. Det handler om, at Vesten truer med at sætte et system af missiler op ved Ruslands grænse og underminere det russiske atomforsvar.
Hun har skrevet et indlæg som reaktion på debatten lørdag under overskriften: "Rusland opfordrer Danmark til ikke at slutte sig til missilværnet".
Larisa Solodtchenko ærgrer sig over, at debatten mellem Vesten og Rusland bliver mindre forsonende for hver dag, der går.
- Dialogen bliver mere og mere aggressiv, siger hun.
Koordineres med Moskva
I 1991 faldt Sovjetunionen sammen. Samme år rejste Larisa Solodtchenko til Danmark. Her fik hun job på den russisk-finansierede radiostation, Ruslands Stemme, der siden 1943 havde været Moskvas talerør ind i danskernes øregange.
To år senere lukkede radiokanalen. Men Larisa Solodtchenko blev hængende i Danmark. Og da Moskva i 2013 besluttede at genåbne Ruslands stemme - nu som et nyhedssite - blev hun hyret til at skrive kommentarer om verdens gang set gennem russiske briller.
- Jeg har min egen mening. Men når det drejer sig om officielle synspunkter, er det koordineret med centralredaktionen i Moskva. Det fungerer sådan, at jeg får en god idé og ringer til dem, og så synes de måske, det er spændende, siger Larisa Solodtchenko.
På Ruslands Stemme kan man blandt andet læse Solodtchenkos overvejelser om "informationskrigen" mellem Vesten og Rusland, Vestens spekulationer om den afdøde russiske oppositionspolitiker Boris Nemtsov og artikler om russisk historie og traditioner.
I Sovjet-tiden kunne man tale sammen
- Det er blevet svært, fordi folk er meget dårlige til lytte til hinanden i dag. Der er hele tiden en dagsorden, som skal føres igennem uden at respektere modparten, siger Solodtchenko.
Forståelsen var større, da Ruslands Stemme var en radiokanal for 20 år siden:
- Jeg kan huske, jeg fik breve fra danske lyttere. Der var ikke én eneste gang, hvor det var aggressivt. Man kan godt være uenige, men så prøvede lytterne at forklare det på en pæn måde. I dag opleves alt som propaganda, siger Larisa Solodchenko.
Det er mangel på respekt, der har bragt de stridende parter væk fra hinanden. Der skal være plads til hinandens argumenter, mener Solodchenko:
- Dengang i Sovjet-tiden havde man mere respekt for hinanden. Både mellem Danmark, Vesten og Sovjetunionen. Mere respekt for hinandens forskellige dagsordener og forskellige meninger. Man respekterede sin modstanders mening. Det gør man ikke mere. Det er meget sjældent i dag. Det er underligt, men dialogen bliver kun mere og mere aggressiv.
Atomvåben praler man med
Økonomien skal forbedres, før de stridende parter kan finde hinanden, mener Solodchenko. Våben skal erstattes med handel, og så vil hård retorik afløses af forsonende tale, mener hun:
- Når økonomien kommer i bedre stand, bliver relationerne beroliget, og man bliver parat til at lytte til hinanden. Selvfølgelig kan man overleve den her politiske krise. Men vi skal lytte til hinandens argumenter. Ruslands Stemme forsøger ikke at overbevise alle her og nu, det er ikke propaganda. Vi siger bare vores mening. Det betyder ikke, vi behøver at være enige, men det betyder, at man kan komme til sin egen konklusion.
Solodtchenko mener ikke, den russiske ambassadørs trusler med atomvåben skal tages alvorligt. Mikhail Vanins raslen med sablerne er ikke andet end spil, det har man vidst siden Margaret Thatchers tid, siger Larisa Solodtchenko:
- Det er selvfølgelig trist, det skal nå hertil. Men jeg tror ærligt talt ikke på, der er noget i det. Man går ikke i krig med atomvåben, man praler med, at man har dem.