For at finde frem til giftemønstre mellem indvandrere og danskere har DR's Undersøgende Databaseredaktion kigget på hver enkelt gruppe for sig: etnisk danskere, indvandrere og deres børn (efterkommere eller andengenerationsindvandrere).
Fordelen ved at kigge på hver enkelt gruppe særskilt er, at man på den måde tager højde for, hvordan befolkningsudviklingen er i hver enkelt gruppe. Kigger man på antallet af personer i alderen 18-40 år, hvor folk typisk gifter sig, er der sket store ændringer de seneste år. Der er kommet mange flere indvandrere og efterkommere, men færre danskere.
Sådan gifter indvandrerne sig
Selv om generationen af indvandrere i den giftemodne alder bliver større, er der færre bryllupper mellem indvandrermænd og etnisk danske kvinder. Det er bemærkelsesværdigt, for når der kommer flere mænd i den giftemodne alder, har flere jo også mulighed for at finde en dansk ægtefælle. Fra 1999 til 2003 lå antallet af bryllupper ifølge Danmarks Statistik på tværs af skel på over 1000 om året. Fra 2011 til 2014 har niveauet været under 800.
Forklaringen ligger især gemt i indvandringen fra Østeuropa. Kigger man alene på de mandlige indvandrere fra Polen, Rumænien og Ukraine, så blev 653 gift sidste år. I under 5 procent af tilfældene var bruden dansk. Tidligere fandt østeuropæere i meget større omfang en dansk ægtefælle.
Også de mange kvindelige østeuropæere gifter sig sjældent med danskere.
Til gengæld finder mange danske mænd ægtefæller fra Thailand og Filippinerne. I gennemsnit har rundt regnet 1800 indvandrerkvinder årligt fundet en mand med dansk oprindelse siden 2000.
Generelt har indvandrerne fejret mange flere bryllupper fra 2000 til i dag. Det er ikke overraskende, fordi generationen i den giftemodne alder jo vokser. Men da der ikke tilsvarende er kommet flere bryllupper mellem danskere og indvandrere, falder andelen af indvandrere, der finder en dansk ægtefælle.
Sådan gifter efterkommerne sig
Den unge generation af andengenerationsindvandrere (efterkommere) er også vokset markant de seneste år. Men selv om flere unge har mulighed for at finde danske ægtefæller, sker det sjældent. Antallet af bryllupper mellem andengenerationsindvandrere og etnisk danskere har ligget nogenlunde konstant fra 2000 til 2013. Lidt over 100 mænd og 100 kvinder, som er andengenerationsindvandrere, gifter sig årligt med en dansker.
Til gengæld holder de større generationer af efterkommere langt flere bryllupper i dag end i år 2000. Det betyder, at andelen af andengenerationsindvandrere, der gifter sig med en dansker, falder.
Seniorforsker på SFI, Anika Liversage mener, at de få ægteskaber på tværs skyldes, at vi gifter os med dem, der ligner os selv. Det er samtidig blevet lettere for unge med indvandrerbaggrund at finde en ægtefælle med samme baggrund. Der er simpelthen flere andre med indvandrerbaggrund i den giftemodne alder at vælge i mellem.
Sådan gifter etnisk danskere sig
Når unge danskere scanner markedet for potentielle kærester og ægtefæller, har udbuddet rent statistisk ændret sig de senere år. Der er færre andre unge med dansk baggrund, men langt flere indvandrere og efterkommere at vælge imellem.
Men selvom der er flere unge andengenerationsindvandrere, som man kan falde for som ægtefæller, sker det sjældent. Kun 200 til 250 bryllupper har der årligt været mellem unge med etnisk dansk baggrund og indvandrerbaggrund siden 2000, og tallet har ikke bevæget sig mærkbart.
Omkring en halv procent af de danske unge, der gifter sig, har fundet en andengenerationsindvandrer.
Generelt dykker antallet af bryllupper blandt etnisk danskere fra 2004 til 2014 med en tredjedel. Når kvinderne endelig gifter sig, har 95 procent de seneste mange år fundet en mand, der også er etnisk dansker. Til gengæld gifter mænd sig oftere med indvandrere. Det skyldes blandt andet, at flere falder for kvinder fra Thailand og Filippinerne.