Omkring hver 10. danske skole serverer ifølge Skolelederforeningen mad, fordi eleverne møder frem på tom mave.
Skolerne uddeler for eksempel en skål havregryn, fordi mad er en forudsætning for trivsel, som er en forudsætning for at lære.
- Når børn vågner, er kroppen tom for mad. Den har reelt fastet i 12 timer, blodsukkeret er i bund. Kommer børnene i skole på tom mave og skal koncenterere sig og løbe og lege uden benzin på tanken, bliver de super ukoncentrerede, småirritable, sultne og kan præstere dårligt, fortæller Marie Steenberger, som er ernæringsekspert og forfatter.
Havregryn og røræg
Når et barn møder på tom mave, ryger fornuften. Barnet håndterer konflikter dårligt, og stresshormonet kortisol bliver der produceret alt for meget af.
- Og det er altså ikke særligt sundt, siger Marie Steenberger.
Hun anbefaler, at forældre tager sig tid til at sætte sig med børnene om morgenen. Derved er de gode forbilleder og skaber gode vaner. Men morgenmåltidets indhold er også vigtigt.
- Mange morgenmadsprodukter er proppet med sukker og salt, så det skal man gå udenom og i stedet servere noget, der indeholder kostfibre eventuelt gode fedtstoffer og proteiner. Havregryn, havregrød og røræg er rigtigt gode måltider, og er det brød, er boller med højt indhold af kostfibre og fuldkorn langt bedre end toastbrød, siger hun.
Ved at spise fuldkorn får man hele kornet i stedet for et raffineret produkt, hvor fedtstoffer, vitaminer og mineraler er sorteret fra, forklarer hun:
- Så får du næringsværdi, kostfibre og god, lang mæthedsfornemmelse.
Spaghetti med kødsovs til morgenmad
Det er heller ikke en dårlig idé at tage resterne fra aftensmaden i brug:
- Mange steder i verden spiser man ris, fisk og bønner til morgenmad. Det handler om vaner. Fordelen ved at spise rester for eksempel spaghetti med kødsovs til morgenmad er, at børnene får nogle grøntsager, men så er det helt afgørende, hvordan bolognesen er lavet. Består den af 50 procent rodfrugter, er den sund og nærende, og pastaen må gerne være grov, siger Marie Steenberger.
Fem fingre i madpakken
Skolereformen har givet danske skoleelever længere skoledage, og længere skoledage kræver større madpakker.
- I dag skal folkeskoleelever have ret store madpakker med. Ikke bare mellemmåltid og frokost, men også et mellemmåltid efter frokosten, siger Marie Steenberger.
Hun har en tommelfingerregel, som er god at huske, når der smøres madpakker. "De fem fingre" giver god variation og sunde børn:
- Det er en god idé at tænke på en hånd med fem fingre: brød (rugbrød eller fuldkorn), fisk (fiskefrikadeller, makrel eller rejer), frugt, grøntsager (gulerødder eller agurk) og kødpålæg (gerne magert kødpålæg), siger Mette Steenberger.
Men selv om forældrene gør en stor indsats, sker det ofte, at børnene returnerer til hjemmet uden at have rørt madpakken. En god idé er at inddrage børnene, fortæller Marie Steenberger:
- Mange forældres udfordring er at gøre maden spændende. En idé er at tage børnene med på råd: "Nu får du altid leverpostej, hvad synes du egentlig om skinke, pølse eller ost?" Man kan tit se på børnenes appetit om aftenen, hvad de godt kan lide, det kan man også føre over i madpakken, siger Mette Steenberger.
Hun anbefaler i øvrigt at gå uden om søde mellemmåltider som mælkesnitter og søde medmindre det kun bruges som deserter en sjælden gang imellem.