Det er ikke kun på Fjordskolen i Nykøbing Falster, at ledelsen har etableret en madordning for børn, der ikke er blevet fodret hjemmefra.
- Vi kender det fra flere steder. Mest fra skoler, som har mange socialt udsatte. Men der er også skoler i rige områder, hvor vi tager en rolle, vi ikke burde have haft, fortæller formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal.
Han skønner, at omkring hver tiende danske skole serverer mad for eleverne, fordi de er mødt ind på tom mave, eller måske har en utilstrækkelig madpakke med hjemmefra. Om nogen.
Helt konkret fungerer udvælgelsen ved, at pædagoger spørger de mindste elever, om de har spist hjemmefra, forklarer Claus Hjortdal.
Skolens rolle har ændret sig
- Vi er blevet meget opmærksomme på børns trivsel. Det er nødvendigt at have noget i maven. Så enkelt er det. Hvis der ikke er mad i maven, er der ikke energi til at gå i skole. Og hvis forældreevnerne ikke rækker, tager vi nogen gange over.
Det er primært morgenmaden, som skolerne serverer. Det kan for eksempel være en skål havregryn, der tager toppen af sulten.
- Men jeg har også kendskab til steder, der arbejder med frokost, siger Claus Hjortdal.
At skolerne uddeler mere mad skyldes ikke, at forældre er blevet dårligere forældre. Snarere, at skolerne er blevet bedre skoler.
- Det er mere, fordi vi tidligere skød det fra os. Men hvis du er sulten, mistrives du, og hvis det ikke er sjovt, kan man ikke lære. At give eleven lidt morgenmad er en let måde at få løst det på.
Mangler opmærksomhed fra kommunen
At relativt mange elever får mad i skolen, er ikke noget, der er meget opmærksomhed på i kommunerne. Det betyder, at det bliver en ekstra udgift for nogle skoler at skulle indkøbe morgenmad og frokost til eleverne.
- Mange af disse skoler har en anden økonomi end en normal folkeskole. Men jeg vil gerne opfordre kommuner og forvaltninger til at understøtte en smule.
Ifølge et forskningsprojekt fra DTU dropper knapt hvert femte skolebarn over 10 år frokosten mindst to gange om ugen.