Ord er så godt som overflødige, hvis man skal tro diverse selvhjælpsbøger og coaches, der udbyder kurser i kropssprog på nettet.
Sammen med stemmeføringen udgør kropssproget nemlig 93 procent af al vores kommunikation, mens ordene kun står for syv procent, lyder de hårdtslående påstande. Men de tal holder ikke, fortæller flere eksperter til DR's Detektor.
- De her tal er fuldstændigt tilfældige, og når man fremsætter dem på den her måde, så bliver det nærmest humbug, siger lektor i sprogpsykologi ved Københavns Universitet Søren Beck Nielsen.
Kunstige forsøg på studerende
Detektor har sporet tallene tilbage til to forsøg fra 1967, som er beskrevet i bogen "Silent Messages" af forskeren Albert Mehrabian.
Som man kan se i ovenstående video, så er to små grupper af forsøgspersoner - Mehrabians egne studerende ved University of California, UCLA - blevet bedt om at vurdere lydoptagelser af enkelte ord og fotografier af ansigter.
- Forsøgene er meget kunstige. Mehrabian hiver nogle ord fuldstændig ud af kontekst og beder forsøgspersonerne forholde sig til, om de udtales på den ene eller anden måde, og det er jo langt fra virkeligheden, hvor vi forholder os til ord, som de optræder i en sammenhæng, siger Søren Beck Nielsen til Detektor.
Kun følelser og holdninger
På baggrund af resultaterne fra de to forsøg konkluderer Albert Mehrabian, at når det handler om kommunikation af følelser og holdninger, så betyder kropssproget 55 procent, stemmeføringen 38 procent og ordene kun syv procent.
- Jeg ser jo, at de her procenter florerer som noget, der gælder for menneskelig kommunikation i det hele taget, selvom Mehrabian faktisk er meget præcis med at sige, at det her kun handler om kommunikation af følelser og holdninger, siger Ole Michael Spaten, der er lektor i social- og personlighedspsykologi ved Aalborg Universitet.
- Så det er dem, der anvender Mehrabians forskning på en uvederhæftig måde og bruger den til at sige noget om generel menneskelig kommunikation, der er problemet, tilføjer han.
Forsker vil selv stoppe myten
Albert Mehrabian, der nu er professor emeritus ved UCLA, har i flere år selv forsøgt at gøre op med 7-38-55-myten og få stoppet fejlciteringen af sin bog.
- Jeg bryder mig naturligvis ikke om at blive fejlciteret. Mine resultater kan kun generaliseres i situationer, hvor personer kommunikerer om deres følelser og holdninger, skriver han i en mail til Detektor.
Forskeren vil dog ikke forholde sig til kritikken om, at hans resultater skulle være baseret på kunstige forsøg, der ikke kan overføres til naturlig kommunikation.
Forskel på forelskelse og forelæsning
Ifølge både Ole Michael Spaten fra Aalborg Universitet og Søren Beck Nielsen fra Københavns Universitet er der dog ingen tvivl om, at kropssproget betyder meget i kommunikation mellem mennesker.
- Men forsøget på at sætte en procentsats på er dømt til at mislykkes, for det vil altid variere utroligt meget fra situation til situation, siger Søren Beck Nielsen.
- I nogle sammenhænge betyder ord rigtig meget, og i andre betyder kropssproget meget. Hvis man er forelsket for eksempel, så lægger man mærke til tonefaldet og ansigtsudtrykket, og så kan ordene være ligegyldige. Men i forelæsningslokalet er ordene utroligt vigtige, og de studerende er lidt ligeglade med, hvordan mine arme og mit ansigtsudtryk ser ud, siger Ole Michael Spaten.
Se mere om kropssprog og Albert Mehrabians forsøg i Detektor torsdag kl.21.00 på DR2 og et udklip af indslaget i toppen af artiklen.