Busserne flere steder i landet kører i disse dage rundt med en store reklame på siden. '454.215' kr. om året, står der.
Reklamen er en del af Venstres nye kampagne, og beløbet svarer til det, som et par på kontanthjælp med tre børn får før skat, hvis man medregner alle offentlige ydelser.
Venstre stiller spørgsmålstegn ved, om gevinsten ved at tage et job er stor nok. På Jobcenter Nyropsgade i København på sidder nogle af de mennesker, Venstres kampagne handler om: Arbejdsløse, der prøver at finde sig et job.
En af dem er Amin Bahar. Han er 53 år, kontanthjælpsmodtager og sidder og ruller nedover en liste af jobs på hjemmesiden Jobnet. Han har blandt andet en fortid som jobkonsulent i Københavns Kommune.
- Jeg vil meget gerne tilbage på arbejdsmarkedet. Men alderen trykker, så det er svært, siger han.
Lidt har også ret
Han ville selv have en pæn gevinst ved at få et job, 7.000 eller 8.000 kroner om måneden, regner han med. Men selv, hvis beløbet var langt mindre, ville han bytte timerne med jobsøgning ud med et rigtigt arbejde.
- Det er de sidste kroner, der giver livet lidt sødme. Når man er på kontanthjælp, er det svært at få det til at hænge sammen. Så bare at få råd til lidt mere, gør en stor forskel, forklarer han.
Venstre kommer frem til beløbet 454.215 kroner ved at lægge offentlige ydelser som boligsikring, børnepenge og tilskud til daginstitution oveni den kontanthjælp, som et tænkt ægtepar med tre børn modtager før skat.
Ifølge Beskæftigelsesministeriets udregninger ville familien få cirka 2.000 kroner mere om måneden (efter skat og tilskud), hvis begge forældre fik et job til en HK-mindsteløn på omkring 17.000 kr. om måneden.
Udover de 2000 kr. er der nogle afgørende forskelle på at være i arbejde og på kontanthjælp, mener Amin Bahar.
- Man har ikke mulighed for at købe bolig eller noget som helst, når man er på kontanthjælp, siger han.
Derudover følger der en social slagside med det at være på kontanthjælp, mener Amin Bahar.
- Man hører til tabergruppen. Selve arbejdet giver en slags værdighed.
Hån mod arbejdsløse
Det er langt fra alle de jobsøgende på jobcentret, der har lagt mærke til Venstres reklamer på busserne ude på gaden. Men det har 39-årige Claus Christensen - og han er vred.
- Det er dybt latterligt, siger han.
- Selvfølgelig skal det kunne betale sig at arbejde, men det betyder jo ikke, at man skal nedgøre dem på overførselsindkomst.
Claus Christensen er selv på dagpenge, men tænker på, hvad der sker, hvis han ikke finder et job, inden dagpengene løber ud.
- Hvis jeg ryger på kontanthjælp, bliver jeg jo nødt til at flytte til udkants-Danmark et sted, hvor der heller ikke er nogen jobs. Man driver gæk med de arbejdsløse, siger han.
Han er ikke selv klar over, præcis hvor meget han ville få ud af at gå fra dagpenge til arbejde, men han håber, det lykkes inden længe.
- Hvis det var et godt job, ville jeg kunne få nogle faglige udfordringer, siger han.
- Og så ville jeg slippe for den hån, der er mod arbejdsløse - vi er ikke dumme mennesker, vi er bare arbejdsløse, siger Claus Christensen og vender blikket tilbage mod skærmen, hvor jobannoncerne flimrer forbi.