Skal danske myndigheder skele til prisskiltet, når de fremover godkender medicin? Helt bestemt nej, siger patientforeninger, mens en række overlæger rundt i landet hælder til et ja.
Udgifterne til ny, dyr medicin æder nemlig mere og mere af budgetterne på sygehusene, og hvis en afdeling som Infektionsmedicinsk Afdeling på Aalborg Universitetshospital fortsætter de senere års udvikling, kan det ikke undgå at betyde fyringer, siger ledende overlæge Henrik Nielsen.
Og det sker, selv om afdelingen samlet har fået tilført flere penge.
- Hvis den her udvikling kører videre ud i fremtiden, kan vi jo til sidst stå med meget få personaler, som så til gengæld kan dele medicin ud for milliarder af kroner, siger Henrik Nielsen og sætter det på spidsen.
- Så den patient, der er indlagt med den utryghed, der nu følger med, kan ikke få nogen at snakke med: men her - du kan få piller til 200.000 kroner.
Christiansborg må tage stilling
Hos ham er et dugfrisk eksempel en ny behandling mod leverbetændelse. Den kan helbrede en sygdom, der ellers blev betragtet som kronisk - men den koster også omkring en halv million kroner per patient, og fra 2013 til 2015 er Danmarks samlede udgifter til den ene behandling gået fra nul kroner til 330 millioner kroner.
Henrik Nielsen og flere andre overlæger, som DR Nyheder har talt med, mener, at Christiansborgs politikere lukker øjnene og gemmer sig fra de ubehagelige valg: hvad skal skæres, når vi køber dyrere og dyrere medicin?
Som det er i dag, må danske myndigheder nemlig ikke vurdere prisen, når de skal godkende ny og mere intelligent medicin, og lægerne skal udlevere den bedste behandling. Også selv om effekten er minimal eller tvivlsom.
Et afslag om medicin er ikke rart
Formanden for Lægevidenskabelige Selskaber, Peter Schwarz, mener, at Danmark bør hente inspiration i lande som England og Norge, hvor et såkaldt 'prioriteringsinstitut' kan sige nej til medicin, hvis den er for dyr i forhold til effekten.
Også selv om han ikke finder det rart at fortælle en patient, at der andre steder end i Danmark måske findes medicin, som kan hjælpe.
- Det vil selvfølgelig ikke være rart, men hvis fællesskabet siger, at det er det, vi har valgt, så er det nemmere, siger Peter Schwarz, der først og fremmest efterspørger en debat.
- Om tre måneder kan det være, man støder på et nyt super, super lægemiddel mod en børnesygdom, men den er vanvittig dyr. Hvad gør vi så? Det nytter ikke noget, at vi ikke kan tale om det her, siger Peter Schwarz.
Patientforeningerne tager kraftigt afstand
Forslaget om et prioriteringsinstitut vækker ikke begejstring hos patienternes talerør, Danske Patienter, og Kræftens Bekæmpelse. Danske Patienter mener, at sådan et system er uetisk.
- Vi er kraftigt imod det, siger formand Lars Engberg.
- Det er ikke til at bære, at lægen skal stå og sige til en patient, at der findes medicin, men den kan jeg ikke bruge, for den koster for meget.
Formand for Kræftens Bekæmpelse er enig, og han vil ikke have en "teknokratisk institution" til at træffe valg, som i virkeligheden er politiske. Han synes, at man tager de svageste som gidsel, når man diskuterer medicin til folk med livstruende sygdomme.
- Den tilgang skaber utryghed, og den er uværdig for et rigt sundhedsvæsen, siger formand Frede Olesen.
I stedet mener de to organisationer, at man skal se på, hvordan man kan forhandle bedre priser hjem med medicinalbranchen, og om man kan finde penge ved at rationalisere i sundhedsvæsenet.
DR2 sender torsdag aften klokken 21.30 dokumentaren 'Har vi råd til dyr medicin?'. Dr.dk sætter fokus på debatten i løbet af dagen.