Hvis regeringen vil have det religiøse samfund mere på banen, er det underligt, at der ikke er blevet plads til imamer i den antiradikaliseringsplan, et flertal i Folketinget vedtog i januar.
Det mener imam og formand for Dansk Islamisk Center Fatih Alev.
- Det undrer mig, at den samme regering, der for nylig pillede imamer og moskeer ud af antiradikaliseringsplanen, nu efterlyser sådan noget, siger han.
Hans undren kommer, efter at justitsminister Mette Frederiksen (S) torsdag efterlyste en større indsats fra det muslimske samfund.
- Vi skal have fat i de religiøse miljøer, der i mine øjne har en stor forpligtigelse til at træde helt ind på den demokratiske scene og kæmpe for de værdier, Danmark bliver nødt til at bygge på, sagde Mette Frederiksen (S) i programmet Bag Borgen på DR1.
Og det er en fin udmelding, siger Fatih Alev. Han mener dog ikke, at det stemmer overens med regeringens handlinger.
Ingen rolle i antiradikaliseringsplan
Grunden til hans undren er, at regeringen og alle Folketingets partier undtagen Enhedslisten i slutningen af januar blev enige om en antiradikaliseringsplan til 60,9 millioner kroner.
I den forbindelse bekræftede justitsministeren, at imamer ikke ville spille en rolle i den forebyggende indsats.
- Ja, men det vil stadig være sådan, at PET kan samarbejde med forskellige aktører i det danske samfund, når de finder det rigtigt, men vi er enige om ikke at bruge flere penge på det i planen, sagde Mette Frederiksen.
Fatih Alev savner derfor et entydigt budskab.
- Det sender et forkert signal, at man gør noget og siger noget andet. Jeg synes, regeringen skylder sig selv at finde ud af, hvad den i virkeligheden mener, siger han.
Naturlig del af antiradikalisering
Han mener, at det religiøse samfund er en naturlig del af antiradikaliseringsplanen, men at regeringen gør det sværere for dem.
- Det er mærkeligt, at de forventer noget, men simpelthen ikke betragter os som relevante i det arbejde, der foregår, siger han.
Mange kompetencer i religiøse miljøer
Han understreger, at det langt fra er alle imamer, der er i stand til at hjælpe, men at de religiøse miljøer har masser af kompetencer at byde ind med i arbejdet med antiradikalisering.
- De religiøse miljøer har en masse gode kompetencer, som Aarhus Kommune eksempelvis gør brug af. Derfor forstår jeg ikke, at de har pillet Aarhus-modellen ud af antiradikaliseringsplanen, siger han.
Med Aarhus-modellen henviser han til det initaitiv, Østjyllands Politi satte i gang i 2007 mod voldelig ekstremisme, der benytter metoder som borgermøder, forældrenetværk og opsøgende arbejde.
Fatih Alev gør det klart, at de religiøse miljøer vil gøre en indsats, uanset om de får støtte fra regeringen eller ej.