En ung mand holdt op med at dukke op i skolen og brugte i stedet tiden sammen med en salafistisk gruppe, der prædiker en radikal form for islam. Kommunen blev underrettet, og den unge mand blev en sag for København Kommunes antiradikaliseringsenhed, VINK.
De tog kontakt til skolen, og fik en mentor til at tale med den unge
- Vi har uddannet personale, der kan tage de her snakke, og som også kan tage de religiøse samtaler. Og udfordre lidt omkring at indgå i nogle andre fællesskaber, siger Pernille Kjeldgård, der er kontorchef i beskæftigelse- og integrationsforvaltningen i Københavns Kommune.
De samtaler er det primære redskab, når Pernille Kjeldgård får en indberetning om en ung, der har tilsluttet sig ekstremistiske miljøer eller er på vej til det.
- Det kan være et rigtig langt forløb, siger hun.
Unge uden uddannelse fra udsatte boligområder
Københavns Kommune er hjemsted for seks af de udsatte boligområder, som optræder på Boligministeriets såkaldte ghettoliste. Herfra kommer mange af de unge, som får radikaliserings-alarmklokkerne til at ringe hos myndighederne.
- Der er ikke et entydigt svar (på hvem de radikaliserede unge er, red.), men vi kan se på sagerne, at det primært er unge mænd, de har forskellige etniske baggrunde, men de kommer primært fra udsatte familier, bor i de udsatte boligområder og har lav grad af uddannelse og beskæftigelse, siger Pernille Kjeldgård.
- Vi ser en marginalisering, en oplevele af ikke at høre til.
Når kommunen beslutter sig for at sætte ind overfor en ung, som de vurderer er på vej mod at blive radikaliseret, handler det - udover samtaler - om praktisk hjælp.
- Vi kan sætte en lang række aktiviteter i gang. Det kan være den unges boligsituation, beskæftigelse, uddannelse eller noget lignende, siger Pernille Kjeldgård.
Hun hører ofte først om radikaliserede unge, når de er gået langt i en radikal retning.
- Typisk ser vi, at familier henvender sig, fordi en ung vil rejse til Syrien. Så henvender de sig i afmagt og desperation. Men vi ville egentlig gerne høre om det længe før.
Radikaliserede kriminelle i fængslerne
Også fængslerne er leverandør af unge, der tilslutter sig en ekstrem ideologi. Nogle af dem er tidligere kriminelle, der i fængslet bliver påvirket til at gå i en ekstremistisk retning.
Siden 2012 har Socialministeriet og Kriminalforsorgen med projektet 'Afradikalisering - tilbage på sporet', forsøgt at forebygge, at unge, der har været sigtet eller er dømt for terror, tager konsekvensen af deres radikale overbevisninger, og begår noget kriminelt.
- Med udgangspunkt i den enkelte ser vi på, hvordan han eller hun kan komme væk fra kriminalitet. Det kan være at involvere vedkommendes netværk eller støtte til bolig eller arbejde, siger Marie-Louise Jørgensen, forsorgsfuldmægtig i Kriminalforsorgen.
Projektet består primært af en mentorordning, hvor uddannede mentorer taler med de nuværende og tidligere indsatte, der er radikaliserede i større eller mindre grad.
Men samtalerne handler ikke om, at tale de unge fra at mene, som de gør, hvis det ikke er kriminelt.
- Vores mål i kriminalforsorgen er at forhindre, at folk laver kriminalitet. Det er jo ikke ulovligt at være hverken venstre- eller højreorienteret eller at tro på en religion, siger Marie-Louise Jørgensen.
Aarhus-modellen er efterspurgt af Obama
I Aarhus er der også en gruppe af unge, der nærer sympati for ekstreme ideologier, blandt andet radikal islamisme. 27 af dem er rejst til Syrien for at kæmpe, fortalte Østjyllands Politi i begyndelsen af 2014.
Men i 2014 er det ifølge politiet gået langt bedre, og kun ganske få radikaliserede unge er rejst til Syrien.
En del af forklaringen er, at Østjyllands Politi og Aarhus Kommune har arbejdet tæt sammen siden da, i en såkaldt 'Aarhus-model'. Den præsenterer Aarhus-borgmestereren lige nu for den amerikanske præsident Barack Obama.
- Vi har oplevet en meget stor international interesse for den model, vi bruger i Aarhus. Jeg tror, vi har fået over 200 internationale pressehenvendelser i løbet af det sidste halve år, og det er man så også blevet opmærksom på i Det Hvide hus, siger Jacob Bundsgaard (S).
Aarhus-modellen handler også om samarbejde: kommunen og politiet taler ofte med moskéer og forældre til unge, der er rejst til Syrien.
Bliver de opmærksom på unge, der er i fare for at rejse til Syrien for at kæmpe, bliver de opsøgt med tilbud om hjælp til bolig, arbejde eller uddannelse.