En hjerneskadet psykiater var involveret i dødsfald og voldsomme fejlbehandlinger, inden Sundhedsstyrelsen tog autorisationen fra ham.
Men det kunne have været undgået. For med loven i hånden kunne Sundhedsstyrelsen have grebet ind allerede 2004, ni år før det faktisk skete.
Sådan lyder vurderingen fra to af landets førende sundhedseksperter, som DR Nyheder har bedt om at gennemgå sagen.
- Der var grundlag for at gribe ind i 2004. Det var der, fordi der i lovgivningen er vidtgående beføjelser til at gribe ind mod en læge, der er til fare for patienterne på grund af en sygdom, siger lektor i sundhedsjura ved Syddansk Universitet, Kent Kristensen.
Advarsel i 2004
Allerede i 2004 fik Sundhedsstyrelsen den første advarsel om, at psykiateren ikke kunne fungere selvstændigt, efter at han havde pådraget sig en alvorlig hjerneskade.
Den kom fra den ledende overlæge på den sygehusafdeling, hvor psykiateren arbejdede. Han skrev til Sundhedsstyrelsens embedslæger, at han var bekymret over, at psykiateren tog vikariater og skrev speciallægeerklæringer uden for den beskyttede ansættelse, han havde fået.
Ifølge professor i sundhedsjura ved Københavns Universitet, Mette Hartlev, havde Sundhedsstyrelsen på den baggrund kompetence til at gribe ind i 2004 og stoppe psykiateren.
- Det kan godt undre, at man ikke tog initiativ til at få undersøgt sagen i større detaljer på det tidspunkt og ad den vej nå frem til en anden konklusion end at lade ham fortsætte, siger Mette Hartlev.
Psykiateren var på det tidspunkt blevet vurderet af flere speciallæger, der ligesom den ledende overlæge rejste alvorlig tvivl om, hvorvidt psykiateren var i stand til at arbejde på egen hånd.
Kunne kræve lægen undersøgt
Derudover havde Sundhedsstyrelsen ifølge de to jurister beføjelser til at bede psykiateren om at underkaste sig nye undersøgelser. Det kunne Sundhedsstyrelsen gøre på baggrund af indberetningen i 2004 fra den ledende overlæge.
- Når man får saglige informationer fra kilder, man må fæste lid til, at Sundhedsstyrelsen selvfølgelig som ansvarlig kontrol- og tilsynsmyndighed agerer for at afklare forholdene, siger Mette Hartlev.
DR Nyheder har ikke kunnet få oplysninger om, hvordan Sundhedsstyrelsen handlede på oplysningerne i 2004. Otte måneder senere sagde psykiateren op og rejste efterfølgende til udlandet. Han vendte tilbage til Danmark i 2007, hvor han etablerede sig i en delepraksis.
Tre år hos embedslægen
Fra 2009 begyndte der at komme nye advarsler om psykiaterens behandlinger til Sundhedsstyrelsens embedslæger, der varetager tilsynet med læger ude i landet. Der kom indberetninger fra en række kommuner, læger, misbrugscentre, pårørende og patienter.
Embedslægerne reagerede ved at holde i alt tre møder med psykiateren i 2010 og 2011, hvor de indgik frivillige aftaler med ham, som skulle rette op på hans kritisable behandlinger af patienter.
Men også i det forløb kunne embedslægerne har grebet langt hurtigere ind, lyder vurderingen fra Kent Kristensen.
- Det bliver én lang udredning, i stedet for at embedslægerne får gjort sagen klar og sendt den til den centrale tilsynsenhed i Sundhedsstyrelsen, som kan træffe afgørelse, siger Kent Kristensen.
Frivillige aftaler med psykiateren
Og de frivillige aftaler virkede ikke.
- De overlader det til psykiateren selv at trække grænserne for, hvad han kan og ikke kan. Men den hjerneskade han har, er jo netop beskrevet sådan, at han ikke kan erkende grænserne for sin egen formåen, siger Kent Kristensen.
I marts 2012 sender embedslægerne sagen om psykiateren ind til det centrale Tilsyn i Sundhedsstyrelsen.
Det sker, efter at en af psykiaterens patienter, Ronni Kristensen, er død, og man hos embedslægerne har en mistanke om, at det skyldes medicinforgiftning. Det viser dokumenter, som DR Nyheder har fået aktindsigt i.
14 måneder på Tilsynets bord
Da sagen havner på tilsynsenhedens bord i 2012, kunne den have grebet resolut ind, præcis som den kunne allerede i 2004, vurderer begge jurister.
Men der går stadig fjorten måneder, inden man i maj 2013 fratager psykiateren hans autorisation midlertidigt. Forinden fratager Sundhedsstyrelsen i september 2012 psykiateren retten til at udskrive Ritalin og lignende medicin.
Men de kunne i stedet have stoppet ham med det samme, vurderer Mette Hartlev.
- Man kunne have bedt om at få nogle speciallægeerklæringer og kunne have bedt lægen om at stoppe sit virke, indtil man fik erklæringerne og kunne vurdere, om det var forsvarligt, at han fortsatte med at arbejde som psykiater, siger Mette Hartlev.
Langsommelighed chokerer
Ud fra de dokumenter, Mette Hartlev har set i sagen, har hun svært ved at forstå forløbet.
- Der er en række oplysninger om psykiaterens helbredsforhold, som er koblet med en hel mængde indberetninger om forkerte diagnoser af børn, og jeg ved ikke hvad. At man på det grundlag ikke tager sagen mere alvorligt, er faktisk chokerende, siger hun.
Og lektor i sundhedsjura, Kent Kristensen, mener, at det har haft alvorlige følger.
- Der er ikke nogen tvivl om, at Sundhedsstyrelsen ved den meget langsommelige sagsbehandling har ladet en psykiater praktisere, som udgjorde en reel og påviselig fare for patienterne, siger Kent Kristensen.
Overhængende fare for patienter
Da Sundhedsstyrelsen tager autorisationen fra psykiateren 8. maj 2013, sker det med henvisning til hjerneskaden fra 2002, som, Sundhedsstyrelsen nu mener, gør ham til "overhængende fare" for patienterne.
I autorisationsfratagelsen refererer Sundhedsstyrelsen til en speciallægeudtalelse, som er fremkommet ved, at styrelsen har foranlediget en grundig undersøgelse af psykiateren. I udtalelsen betegnes hjerneskaden fra 2002 som varig.
Autorisationen er frataget midlertidigt for to år. Hvis fratagelsen skal vare længere, skal Sundhedsstyrelsen indbringe sagen for en domstol. Hvis det ikke sker, får eks-psykiateren automatisk autorisationen tilbage 8. maj i år.
Syg eller faglig uegnet?
Noget, der særlig undrer de to sundhedsjurister ved det lange forløb, er at Sundhedsstyrelsen tilsyneladende behandler det som en sag om, hvorvidt psykiateren er fagligt dygtig nok, og ikke som en sag om en sundhedsperson, der er uegnet fordi han er syg.
Det vurderer de ud fra de dokumenter, som DR Nyheder har fået aktindsigt i.
- I sager om fagligheden er beviset langt sværere at løfte, end hvis det handler om, at lægen er uegnet til at praktisere på grund af sygdom. Så er dét i sig selv nok til at gribe ind, siger Kent Kristensen.
Og der er en grund til, at Sundhedsstyrelsen har vidtgående beføjelser til at gribe ind, når det handler om lægens sygdom, forklarer Mette Hartlev.
- Hvis lægen ikke er i stand til at udføre sit arbejde på grund af helbredsmæssige forhold, handler det om at få det bremset straks, og de midler har man, fordi det er nødvendigt af hensyn til patienternes sikkerhed, siger hun.
"Uhensigtsmæssigt langstrakt"
Sundhedsstyrelsen har tidligere i en redegørelse kaldt sagsforløbet fra 2009 til 2012 for "uhensigtsmæssigt langstrakt".
Forløbet omkring den første indberetning i 2004 kalder redegørelsen derimod "regelmæssigt, efter det daværende regelsæt".
Og sagens behandling i den centrale tilsynsenhed fra 2012, var den tidligere tilsynschef, Anne Mette Dons, helt tilfreds med. Det sagde hun i et interview med DR Nyheder 9. juni 2013.
To vurderinger
At det tog 14 måneder fra sagen blev oversendt fra embedslægerne til tilsynsenheden fratog psykiateren hans autorisation, forklarede hun blandt andet med det lange forløb, der var gået forud.
- Det er klart, at det vil ikke holde i en domstol, hvis vi kommer og siger, at nu laver vi en akut indskrænkning, hvis det er noget, der har varet i en årrække, sagde Anne Mette Dons i juni 2013.
Mette Hartlev har dog en anden vurdering:
- Man kan ikke vinde hævd på at have ret til at være til fare for patientsikkerheden. Det forhold, at der måske er gået et langt forløb forud, begrunder ikke, at man så bruger endnu længere tid på det, siger Mette Hartlev.
Ingen svar fra Sundhedsstyrelsen
DR Nyheder har i forbindelse med, at sagen om den hjerneskadede psykiater igen er kommet frem, bedt Sundhedsstyrelsen svare på en række spørgsmål i sagen.
Vi ville blandt andet gerne have svar på, hvorfor den ikke greb ind og stoppede psykiateren langt tidligere end det skete.
Sundhedsstyrelsen vil ikke før mandag aften give interview til DR Nyheder i sagen. Men administrerende direktør Else Smith siger i en pressemeddelelse, at sagen har været medvirkende årsag til, at Sundhedsstyrelsen i efteråret fremlagde en handlingsplan for en reform af tilsynet med sundhedspersoner og det generelle tilsyn med sundhedsvæsenet.
Du kan se interview med Else Smith i TV Avisen 21.30 og læse mere om sagen på vores temaside her.
Hvis du mener at have oplysninger i sagen, hører vi gerne fra dig på psykiatri@dr.dk
Og hvis du har mistanke om, at du er blevet fejlbehandlet af den hjerneskadede psykiater fra Vestjylland, skal du kontakte din praktiserende læge. Det oplyser Region Midtjylland til DR Nyheder.