Et af 2014's store politiske stormvejr har sat sig spor.
Udlændingestyrelsen har nemlig valgt fortsat at give langt de fleste flygtninge fra Eritrea asyl. Det viser nye tal fra Udlændingestyrelsen, som i dag er blevet offentliggjort på dens hjemmeside.
Voldsom kritik af rapport
Sagsbehandlingen blev ellers sat i bero den 14. august, da myndighederne undrede sig over en drastisk stigning i antallet af asylansøgere fra det ludfattige og lukkede Østafrikanske land.
Derfor ville de undersøge forholdene, før de gav flere eritreere asyl, og daværene justitsminister Karen Hækkerup (S) sendte en fact-finding-mission til Eritrea.
Den mundede i slutningen af november ud i en rapport, der blev kritiseret voldsomt af eksperter og organisationer, og en britisk professor valgte endda at trække sig fra rapporten.
Frem til da havde 199 personer fra Eritrea søgt asyl, og seks af dem fik afslag.
Styrelse lagde op til ny kurs
Men efter massiv ballade om behovet for eritreaneres beskyttelse blev sagsbehandlingen genoptaget den 8. december.
122 er færdigbehandlet og 119 har fået asyl. Dermed har kun tre fået afslag.
To ud af de tre afviste menes ikke at stamme fra Eritrea, og den tredje har opnået beskyttelse i et andet land, skriver Udlændingestyrelsen.
I den omstridte rapport blev der ellers lagt op til en ny kurs, da man på baggrund af fact-finding-missionen fandt grund til en ny praksis.
Venstre: For mange får asyl
Karsten Lauritzen ser de nye tal som et udtryk for, at desertering giver eritreere asyl i Danmark, og det bekymrer ham.
- Man kan frygte, at der er skabt en mekanisme, hvor folk deserterer fra hæren og tager til Danmark, hvor man nærmest har garanti for at få asyl, siger han og tilføjer:
- Regering må komme med nogle svar på, hvordan man vil standse asyltilstrømningen, ellers vil der komme et enormt pres på Danmark, når det her rygtes i Eritrea og blandt menneskesmuglere.
Mærkelig mekanisme
Er det forkert, at folk fra Eritrea får asyl, hvis de er flygtet fra værnepligt?
- Det er vores internationale forpligtelser, der afgør det, men det er en mærkelig mekanisme.
- Der er ikke borgerkrig i Eritrea, og de folk, der kommer herop har mere karakter af, at de flygter fra et liv, hvor de ikke har de samme muligheder som i Danmark, end nogen, der brug for beskyttelser, vurderer Karsten Lauritzen.
Han understreger, at Danmark skal overholde sine internationale forpligtelser til at tage imod flygtninge, og Venstre vil derfor begrænse tilstrømningen ved at gøre livet som asylansøger mindre attraktivt.