DIN MENING Skal der være et minimum af voksne í daginstitutionerne?

Mindst 30 kommuner vil spare på daginstitionerne i 2015. Skal der gøres noget for at sikre højere kvalitet i daginstitutionerne eller er niveauet ok i dag?

Der er ikke udsigt til flere voksne i vuggestuer og børnehaver i 3 ud af 10 kommuner.

I hvert fald vil mindst 30 kommuner spare på daginstitutionsområdet i år. Det viser en beregning, som Bureau 2000 har lavet på baggrund af nye tal fra Danmarks Statistik. En beregning, der har taget højde for både inflation og udviklingen i børnetal.

Besparelserne kommer, selvom de voksne i daginstitutionerne har ansvaret for langt flere børn end tidligere.

I 1986 passede en voksen i en vuggestue 4,1 børn i gennemsnit, mens en voksen ansat skal holde styr på 6,5 af de små børn i dag.

Presset er steget med samme takt i børnehaverne. Her var der 7,5 børnehavebørn pr. voksen i 1986 og 11,8 i 2014.

Har du forståelse for, at kommunerne bliver nødt til at spare på daginstitionsområdet, fordi deres økonomi er presset?

Eller synes du, at politikerne på Christiansborg skal forpligte kommunerne til at løfte kvaliteten i daginstitutionerne - for eksempel ved at indføre nationale standarder for, hvor mange voksne der som minimum skal være i en vuggestue og en børnehave?

Kom med din mening her.