Ekspert: Dårlig normering kan måles i børns urin

Det påvirker børn, hvis der er få voksne til at tage sig af dem. Både i øjeblikket og på sigt, fastslår SFI-ekspert.

Voksne i børnehaver og vuggestuer er ofte alene med børnegrupper, fordi der ikke er personale nok, fortæller pædagoger i ny rundspørge. (Foto: © Mie Hvidkjær, DR Nyheder)

Det kan have store konsekvenser for børn i vuggestuer og børnehaver, hvis der er mange børn pr. voksen.

En af bagsiderne er, at børnene nemmere bliver nemmere stressede, når normeringen er dårlig. Det forklarer seniorforsker ved Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, Mogens Nygaard Christoffersen, der i 40 år har forsket på børneområdet.

Han henviser til et stort forskningseksperiment blandt 100 børnehavebørn, der blev foretaget i Sverige i 1970erne, hvor man netop undersøgte, hvordan det påvirkede børn, hvis normeringen blev ændret.

6.000 urinprøver

En af konsekvenserne var, at man kunne måle mere stresshormon i børnenes urin, når normeringen blev dårligere.

- Man undersøgte deres urin for nogle udskillelser af adrenalin og norealin altså stresssymptomer, og hvis man forringede normeringen for de her børn, blev de simpelthen mere stressede. Det viste de her prøver, som man tog mere end 6.000 af, forklarer Mogens Nygaard Christoffersen.

Eksperimentet varede over 18 uger. I den første halvdel af perioden fik børnehaverne tilskud til at øge normeringen til tre børn pr. voksen. Derefter vendte normeringen tilbage til normalen, som dengang var fem børn pr. voksen.

Det var i den sidste del af perioden, at der blev målt stresshormon i nogle af børnenes urin. Derudover blev der observeret flere udbrud af aggressivitet, en større forekomst af adfærdsforstyrrelser og konflikter samt flere tilfælde af børn, der udviste angstsymptomer, da normeringen blev forringet.

Påvirker på sigt

Det er ikke kun studiet fra 1970erne, der viser, at normering har indflydelse på institutionsbørnenes trivsel og udvikling.

I 2014 udgav SFI en rapport om "Daginstitutionens betydning for børns udvikling". Her står det klart, at en god normering blandt andet sikrer, at børnene bliver mere trygge, at pædagogerne har mere overskud til at skabe god lege og til at styrke børnenes sproglige udvikling.

Det styrker også børnene på sigt:

- Der er færre af dem, der skal gå en klasse om. De får mere erhvervsuddannelse og klarer sig bedre på arbejdsmarkedet senere som voksne. Der er færre, der lever af overførselsindkomster, bliver kriminelle, og der er færre af dem, der ryger hash som unge, siger Mogens Nygaard Christoffersen.

Svækket normering

Hvis de voksne i daginstitutionerne til gengæld nærmest kun har tid til at overvåge børnene, kan det svække barnets udvikling både på den korte og længere bane.

- Kvaliteten af interaktionen mellem barn og voksen er den mest betydningsfulde faktor for barnets udvikling, og det er den, der lider skade med en dårlig normering.

En beregning fra analyseinstituttet Bureau 2000 viser, at der siden 1986 er blevet 58 procent flere børn pr. voksen i de danske vuggestuer og børnehaver.

(Foto: © Mie Hvidkjær, DR Nyheder)

Det betyder, at en voksen i en vuggestue i 1986 passede 4,1 børn i gennemsnit, mens en voksen i dag skal holde styr på 6,5 af de små børn.

Presset er steget tilsvarende i børnehaverne. Her var der 7,5 børnehavebørn pr. voksen i 1986 mod 11,8 i 2014.

Hvis du har oplevelser med konsekvenserne af dårlig normering i den institution, hvor du arbejder eller har dine børn gående, vil vi gerne høre fra dig. Skriv til pasning@dr.dk.