- Nu er tiden kommet til de helt små.
Sådan sagde statsminister Helle Thorning Schmidt (S) i begyndelsen af sin nytårstale i år, hvor hun gjorde befolkningen opmærksom på, at regeringen allerede har givet penge til flere pædagoger i vuggestuer og børnehaver.
Den første pose penge blev delt ud efter 2011. Her besluttede SF, Socialdemokraterne, De Radikale og Enhedslisten at bruge 500 millioner kroner ekstra om året fremover for at opnå bedre normeringer i dagtilbud til børn.
Det var en nyhed, der gjorde pædagogerne glade, men i dag ser de fortsat langt efter de ekstra hænder ude i daginstitutionerne, viser to nye undersøgelser.
Hvor er de ekstra hænder?
Institutionslederne mener ikke, at normeringerne er blevet bedre siden 2011. Det svarer ni ud af ti i en endnu ikke offentliggjort rundspørge foretaget af det uafhængige analyseinstitut Bureau 2000 med svar fra 488 institutionsledere.
38 procent af lederne svarer, at de har oplevet færre medarbejdere siden pengene blev afsat. 51 procent oplever, at antallet er uændret, mens kun 11 procent oplever bedre normeringer.
Samme billede tegner sig i en rundspørge blandt 355 pædagoger foretaget for DR Nyheder af pædagogernes fagforbund, BUPL.
Her svarer 90 procent nej til, at normeringen er blevet bedre, efter at regeringen afsatte penge i 2011. Blot seks procent svarer, at normeringen er blevet bedre.
Forsvundne penge
Men hvor er penge så blevet af, hvis de ikke er gået til at ansætte flere voksne? En del af dem er blevet spist af besparelser på børneområdet i kommunerne, viser en undersøgelse, som Bureau 2000 står bag.
Andre er gået til eksempelvis efteruddannelse, forklarer Børne- og socialminister Manu Sareen (R) til DR Nyheder og står fast ved, at de ekstra penge har været til gavn for daginstitutionerne.
- Kommunernes egne tal har netop vist, at pengene er blevet brugt til at løfte kvaliteten, siger han.
Højere krav til dokumentation
Manu Sareen medgiver dog, at der har været problemer med at sikre, at pengene er gået til bedre normeringer.
Derfor er der skrappere krav til den ekstra milliardpulje, som et flertal i Folketinget afsatte i efteråret 2014 i endnu et forsøg på at rette op på den haltende normering.
- Kommunerne skal ansøge om pengene og vise, hvad de vil bruge pengene til. Og når de har brugt pengene, skal vi have at vide, hvor de helt præcis har brugt pengene. De her penge skal bruges til én ting. Netop hvordan vi får en øget normering, forklarer Manu Sareen.
- Ikke nok penge
Den nye pulje fra 2014 vil over en firårig periode give en milliard kroner ekstra til bedre normeringer. Det svarer til omkring 600 ekstra pædagoger.
Men det er fortsat ikke nok, mener de hos BUPL. I fagforbundet har de på baggrund af Danmarks Statistik regnet sig frem til, at der mangler over 4.000 pædagoger, hvis normeringen i dag skulle svare til normeringen i 2009. Så ifølge dem er den ekstra milliard hurtigt brugt op.
- Det er et rigtig godt skridt på vejen. Men fra 600 pædagoger og så op til 4.500, der er der sådan set et stykke vej endnu, siger formand for BUPL, Elisa Bergmann.
Hvis du har oplevelser med konsekvenserne af dårlig normering i den institution, hvor dit barn går, eller du selv arbejder, vil vi gerne høre fra dig. Skriv til pasning@dr.dk.