Børn ladt i stikken: Pædagoger ofte alene med stor gruppe børn

Når børn bliver afleveret i vuggestuer og børnehaver, er der væsentligt færre voksne til at tage sig af dem, end der var for knap 30 år siden.

Siden 1986 er det blevet 58 procent flere børn pr. voksen i daginstitutionerne - hvis man udelukkende ser på den tid, hvor pædagogerne og medhjælperne er sammen med børnene og ikke ordner papirarbejde, holder pauser eller bruger tid på ledelse eller administration.

Det viser en ny undersøgelse fra Bureau 2000, der er et uafhængigt analyse- og forskningsinstitut med speciale inden for børneområdet.

11,8 børnehavebarn pr. voksen

Udviklingen i daginstitutionerne har betydet, at hver enkelt voksen skal holde øje med langt flere børn.

I 1986 passede en voksen i en vuggestue 4,1 børn i gennemsnit, mens en voksen ansat skal holde styr på 6,5 af de små børn i dag.

Presset er steget med samme takt i børnehaverne. Her var der 7,5 børnehavebørn pr. voksen i 1986 og 11,8 i 2014.

Alene med børnene

De mange flere børn pr. voksen betyder også, at de voksne ofte er helt alene med en gruppe af børn.

I en ny rundspørge, formuleret af DR Nyheder og udsendt af pædagogernes fagforening BUPL til pædagoger i daginstitutioner for 0-5-årige, svarer 8 ud af 10 af de 355 medvirkende, at de på en tilfældigt dag var helt alene med en børnegruppe på gennemsnitligt 14 børn.

27 procent af pædagogerne svarer også, at var helt alene med en gruppe af små og derfor mere krævende børn i alderen 0 til 2 år.

Mere tid på papirarbejde

Ifølge Nils Glavind, der er direktør for Bureau 2000, er der to grunde til, at der færre voksne til at være sammen med børnene.

For det første er der flere børn i institutionerne i dag, mens antallet af voksne ikke er fulgt med. For det andet bruger de voksne nu mere tid på at ordne papirer og andre praktiske opgaver end tidligere.

- I midten af 1980'erne brugte pædagogerne omkring totredjedel af deres tid sammen med børnene, mens de voksne i dag bruger godt og vel halvdelen af deres tid med børnene, siger Nils Glavind.

- Bekymrende udvikling

Hos pædagogernes fagforbund, BUPL, er de foruroliget over, at der er blevet længere mellem de voksne på institutionernes stuer og legepladser, og at de voksne ofte er alene.

- Vi får ikke understøttet børnene på den bedst mulige måde, og det er rigtig ærgerligt og meget bekymrende, for vi ved jo, at det på længere sigt har en meget stor betydning, siger formand for BUPL, Elisa Bergmann.

Den betragtning bliver bakket op af Mogens Nygaard Christoffersen, der er seniorforsker ved Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) og har forsket i børn og unge de seneste 40 år.

Påvirker børns udvikling

Fra danske og internationale undersøgelser ved Mogens Nygaard Christoffersen, at de personer, der har gået i en institution med en god normering - altså få børn pr. voksen - klarer sig bedre, når de kommer i skole og videre i livet.

Det hænger sammen med, at en god normering blandt andet sikrer, at børnene bliver mere trygge, at pædagogerne har mere overskud til at skabe god lege og til at styrke børnenes sproglige udvikling.

- Der er færre af dem, der skal gå en klasse om. De får mere erhvervsuddannelse og klarer sig bedre på arbejdsmarkedet senere som voksne. Der er færre, der lever af overførselsindkomster, bliver kriminelle, og der er færre af dem, der ryger hash som unge, siger Mogens Nygaard Christoffersen.

Han mener derfor, at samfundet taber på den lange bane, hvis der ikke bliver flere voksne til at være sammen med børnene i deres første år i landets vuggestuer og børnehaver:

- Det er dyrt, hvis man taber børnene på gulvet.

Hvis du har oplevelser med konsekvenserne af dårlig normering i den institution, hvor du arbejder eller har dine børn gående, vil vi gerne høre fra dig. Skriv til pasning@dr.dk.