I vinteren 2004 var Jens og Carole Bergh på ferie i det thailandske ferieparadis Krabi med deres fire sammenbragte børn. En ferie, der blev brat afbrudt, da en flodbølge rejste sig efter et jordskælv i det indiske ocean og dræbte flere hundrede tusinde mennesker.
Familien Bergh kom levende hjem - men oplevelsen gav ar på sjælen, der stadig kan springe op, selvom der nu er gået ti år.
- Der er nogle ting, der ikke er helt, som de skal være heroppe, siger Carole Bergh, og peger på sit hoved.
- Jeg tror, det er godt, at jeg får arbejdet lidt med det.
I dag bor ægteparret i det nordlige sjælland, på toppen af en høj bakke med udsigt over Roskilde Fjord.
Sejltur til de hvide strande
Da Jens, Carole og de fire børn Liv (12), Sean (13), Kevin (19) og Chris (23) vågner på deres hotel i Thailand 2. juledag 2004, fortæller de yngste børn, at de har mærket sengen ryste under dem.
- Det troede vi ikke rigtig på, fortæller Jens. Familien tog af sted på en sejltur til den nærliggende ø Hong, som de havde planlagt. På sejlturen kigger deres guide, en thailandsk mand ved navn Sari, i lang tid ned i vandet.
- Han sagde, at der var noget mærkeligt dernede, fortæller Jens.
Familien går i land til hvide strande og grønne palmer på øen og sætter sig på stranden.
En mur af vand
- Så råber alle folk lige pludselig længere nede. Og så ser man den her mur af vand, der står lige op i luften, siger Jens.
Guiden Sari råber, at familien skal løbe.
- Men vi når næsten ingen vegne, så har den fat i os.
Carole, Jens og deres børn bliver skyllet ind i skoven på øen af bølgen. Jens griber fat i et træ, men Carole rammer ét og mister bevidstheden. Børnene bliver skyllet ind i skoven.
- Jeg vågner på et tidspunkt, jeg kan mærke, at der kommer vand ind i min mund. Jeg kan ikke få fat i noget, men jeg kan se, at der er grene, der suser forbi. Da jeg vågner helt, føles det som om, mit ben er et helt andet sted end kroppen, fortæller Carole.
Kevin (19) får et voldsomt slag på kæben, og de øvrige børn får mindre skader. Værst går det for Carole, som brækker lårbenet og ender groggy på jorden. Men kun et øjeblik.
- Så kommer Jens og siger: 'Der kommer en til', fortæller Carole.
Adskilt fra børnene
Jens tager Carole på ryggen, og de løber mod toppen af den klippe, der er øens højeste punkt. Her er er de i sikkerhed for tsunamiens anden bølge.
Liv (12), Sean (13) og Kevin (19) løber ned til bådene i en lagune på den anden side af øen, hvorfra de bliver sejlet ind til fastlandet.
Forældrene og den ældste søn, Chris, kan ikke komme med i samme båd og bliver først sejlet bort fra øen sent på eftermiddagen, syv timer efter, at bølgen har ramt øen. De timer er hårde for Carole.
- Jeg er bange for alting. Ligger på en klippe og meget af mit tøj er blevet revet af. Jeg troede, jeg skulle dø. Og det, at jeg ikke vidste, hvor mine børn var henne, og at jeg ikke kunne hjælpe dem. Det var det værste.
Helikopter fra den ukendte ø
Caroles ben er svulmet massivt op på grund af blødningen, og hun har vand og sand i lungerne, da Jens, Carole og den ældste søn Chris bliver sejlet bort fra øen.
De ved endnu ikke, hvad det var for en ø, de kom til i første omgang, men lægerne på sygehuset kan i hvert fald ikke hjælpe Carole. De bliver efter store vanskeligheder fløjet af sted i en helikopter, i første omgang til en militærbase. Og bagefter til et privathospital i Phuket.
- Der havde de styr på det, fortæller Jens.
De ankommer til hospitalet i Phuket dagen efter flodbølgen, den 27. december. Fortsat uden at vide, hvor de tre yngste børn er henne.
Den ældste søn, Chris, tager en taxa tilbage mod Krabi for at finde de mindste børn. Han finder dem på deres hotel og kommer tilbage med dem til privathospitalet i Phuket.
Her mødte TV AVISEN's journalist familien den 29. december.
http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:54941d936187a2122c0229a1
- De to små havde kigget efter os i et album med døde, fordi de jo ikke vidste, hvor vi var henne, fortæller Jens.
Kevin (19) var blevet syet i ansigtet uden bedøvelse og måtte behandles igen på hospitalet Phuket.
Efter en kaotisk flyvetur, hvor de løb tør for ilt til Carole undervejs og måtte lande i Dubai og i Stockholm, kom familien endelig hjem til Kastrup. Men det betød ikke, at problemerne var overstået.
- Man bliver aldrig den samme igen
Da de kom hjem, humpede Carole rundt på sit ben, og familien havde det ikke rigtig godt.
Familien besluttede sig for at flytte ud af landet.
- Vi besluttede os for at flytte til Frankrig, men det viste sig at være en dårlig ide. Man kan ikke løbe fra det hele, siger Carole.
Efter to et halvt år på en stengård på landet i Frankrig, vender Jens og Carole Bergh tilbage til Danmark, og tilværelsen bliver mere normal. Men ikke som den var før 2. juledag på Hong-øen.
- Det er jo ikke helt normalt
- Jeg har sådan nogle voldsomme reaktioner. Især, hvis det er noget, der rammer mine børn. Det er jo ikke helt normalt, siger Carole.
- Jeg er ikke den samme - og det har jeg fået at vide, at jeg aldrig bliver igen.
- Det er jo også derfor, vi bor her, siger Jens, og peger ud af vinduet og ned på Roskilde Fjord.
- Vi kan se vandet - og vi ved, at det bliver dernede.