Danmark ligger i spidsen, når det handler om hvor mange kroner og ører, der bliver overført til folk på kontanthjælp.
Det viser en ny analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening, hvor man har sammenlignet de danske kontanthjælpssatser med vores europæiske naboer.
I Danmark udgør kontanthjælpen efter skat i gennemsnit cirka 80 procent af en lønindkomst på 23.000 kroner om måneden.
For husstande med børn dækker kontanthjælpen helt op til 84 procent. Dermed ligger Danmark et pænt stykke over lande som Sverige, Norge og Finland. Belgien er det europæiske land, der kommer nærmest på danske tilstande.
Incitament eller ej
Dansk Arbejdsgiverforening mener, at det danske niveau ligger alt for højt.
- Vi har sat lavtlønsjobbet højt i denne her beregning, og alligevel er tilskyndelsen til at tage et arbejde så lille. Det får en del mennesker til at sige, at de ikke har lyst til at tage et arbejde, når de ikke får mere ud af det, siger underdirektør i DA Erik Simonsen til DR Nyheder.
Dansk Arbejdsgiverforening mener, at vi vil kunne få flere kontanthjælpsmodtagere i job, hvis regeringen indførte et kontanthjælpsloft - og gerne et lavere loft over ydelserne end det, der var under den forrige V-K regering.
- Man burde lave et loft for, hvor meget man kan få kontanthjælp, så det aldrig er muligt at få mere, end man kan tjene ved at tage et arbejde. Der skal være en god afstand til de mindstelønninger, der er aftalt ved overenskomstaftalerne, siger Erik Simonsen.
Større sociale problemer
Det er dog langt fra alle, der deler Dansk Arbejdsgiverforenings holdning. Arbejdernes Erhvervsråd kunne faktisk ikke være mere uenig.
- Forskningen viser, at det ikke er en mirakelkur at sænke kontanthjælpsniveauet. Effekten vil være ret begrænset, men til gengæld vil mange mennesker blive ramt af det og dermed leve under dårligere vilkår, der kan give dem endnu større sociale problemer, end de har i forvejen, siger chefanalytiker Erik Bjørsted.
Men hvis der ikke er større økonomiske gevinst ved at gå på arbejde, hvorfor skulle man så gøre det?
- Det er ikke mangel på incitament, der er hovedårsagen til, at vi har over 800.000 folk på overførselsindkomster. En stor del af kontanthjælpsmodtagerne slås med andre ting som psykiske sygdomme, misbrug og vold. Det er langt vigtigere at sætte ind der.
Stor forskel i kontanthjælp
Det nuværende niveau for kontanthjælp svinger mellem 3.324 kroner per måned og 14.203 kroner per måned.
Den laveste sats på 3.325 kroner tilfalder de kontanthjælpsmodtagere, der er under 25 år og bor hjemme. Den højeste sats på 14.203 får enlige forsørgere over 30 år med børn.
DA's beregning tager udgangspunkt i satserne fra 2012, da EU tager udgangspunkt i 2012 tal i deres seneste opgørelse over de europæiske landes kompensationsgrad.
Dansk Arbejdsgiverforening tager desuden udgangspunkt i personer på 40 år, der bor i egen bolig med og uden børn. Der indgår fire familietyper i beregningen. Enlig uden børn, enlig med børn, par uden børn og par med børn.
Mandag aften klokken 20.45 sender DR 1 tv-programmet 'Den dag de fremmede forsvandt'.
Programmet er et socialt eksperiment, der handler om, hvorvidt danske arbejdsløse er i stand til - og har lyst til - at tage nogle af de jobs, der ellers traditionelt er besat af udenlandske statsborgere.