Gennem to måneder har P1 Orientering og DR Nyheder afdækket, hvordan følsomme patientoplysninger er blevet indsamlet fra de praktiserende læger til en central database uden at godkendelserne til det har været i orden, og - efter flere sundhedsjuristers vurdering - helt i strid med loven.
Og i dag skulle så sundhedsminister Nick Hækkerup i samråd i Folketingets sundhedsudvalg om sagen, bl.a. for at svare på, om han mener, at indsamlingen af data har været lovlig.
Ikke noget svar
Det var SFs sundhedsordfører, Øzlem Cekic, der havde stillet spørgsmålet, men sundhedsministeren havde ikke noget svar:
- Er det lovligt eller uloligt, vil Øzlem vide. Ja eller nej. Men det skal I spørge Justitsministeren om for det er ikke mit område, sagde Nick Hækkerup.
Ifølge sundhedsministeren er databasen, DAMD, godkendt som en klinisk kvalitetsdatabase, men kun til at indsamle oplysninger fra patienter, der har diabetes, KOL, depression eller hjertesvigt.
Når databasen har indsamlet oplysninger om alle diagnoser fra patienter hos de praktiserende læger, så må der ifølge sundhedsministeren være tale om en anden DAMD-database, der ikke hører under sundhedsloven, men derimod under persondataloven og justitsministeren.
Ordfører: borgere skal have svar
SF'erren Øzlem Cekic var ikke tilfreds med dét svar.
- Det er helt uacceptabelt. Vi har ventet to måneder på et svar, og så siger ministeren, det ikke er hans bord. Men jeg synes borgerne har ret til et svar. Når de går til egen læge og fortæller om sundhedsproblemer, sociale eller økonomiske problemer, så bliver mange af de data samlet, og vi ved ikke om det er lovligt eller ulovligt.
Øzlem Cekic spurgte under samrådet ministeren, om han så havde kontaktet justitsministeriet for at få en afklaring. Men det havde han ikke.
- Og det er netop fordi det er justitsministeriets bord. Det er ikke mit bord, sagde Nick Hækkerup.
Ostemad eller rutsjebane
Efter samrådet spurgte DR Nyheder sundhedsministeren, om DAMD-databasen ikke hører under sundhedsministeriet, når den nu kalder sig en klinisk kvalitetsdatabase og er godkendt som klinisk kvalitetsdatase, selvom den så samler flere data ind, end den har tilladelse til.
- Det er lige meget om den kalder sig ostemad, klinisk kvalitetsdatabase eller rutsjebane. Det afgørende er, at den indsamler oplysninger om en stor, udefineret gruppe mennesker, og så er der ikke tale om en klinisk kvalitetsdatabase, lød svaret fra Nick Hækkerup.
En klinisk kvalitetsdatabase er kendetegnet ved, at den indsamler oplysninger om afgrænsede patientgrupper.
Vidst det siden 2006
Ifølge Nick Hækkerup har sundhedsministeriet gang på gang siden 2007 fortalt de ansvarlige for databasen, at det ikke er en klinisk kvalitetsdatabase, og at de skulle tale med Datatilsynet, som forvalter persondataloven.
Men sundhedsministeriet har jo siden 2006 vidst, at databasen har indsamlet store mængder personfølsomme oplysninger om alle patienter og alle diagnoser. Hvorfor har I ikke stoppet det for længe siden?
- Vi har forholdt os til, om det var en klinisk kvalitetsdatbase og fortalt dem, at de må tale med datatilsynet, siger Nick Hækkerup.