En boligblok ved Rødby Havn er ved at blive slettet fra matrikelkortet, og i Nakskov har gravemaskiner banket tretten boligblokke ned i Riddersborgparken.
Lolland Kommune har som mål at rive op til 100 ubeboede boliger ned hvert år. Men det er slet ikke nok, hvis man skal følge med udviklingen i spøgelseshuse. Siden 2010 er der kommet 826 flere tomme boliger i kommunen.
Dermed er Lolland en af de kommuner, hvor stigningen i tomme boliger har været størst de seneste år. Også på Bornholm, Samsø, i Holbæk og Struer kommer der mange flere spøgelseshuse.
Jørgen Danielsen har været ejendomsmægler i Maribo i mere end 25 år og set, hvordan forfaldet har taget til.
- Når man har alt det tomme lort stående, påvirker det boligsalget. Der er ingen, der vil købe et hus, hvis der ligger en ruin på nabogrunden. Nedrivningen af tomme boliger går slet ikke hurtigt nok. Der er behov for flere penge, så vi slipper for de øjebæer, der ligger rundt omkring, mener ejendomsmægleren fra HOME.
Borgmester: Lad os rive dobbelt så mange boliger ned
Lollands borgmester erkender, at de mange tomme boliger slår hul i boligmarkedet og presser prisen i bund. Efterhånden har kommunen revet de boliger ned, som ikke egner sig til hjem for mennesker. Nu rives også boliger ned, der med god vilje kunne sættes i stand.
- Selv om huse er i god stand, forfalder de hurtigt, hvis folk ikke flytter ind. Lolland nedriver mellem 75-100 boliger om året, men for øjeblikket kommer der 300 tomme boliger til årligt. Vi kan sagtens bruge dobbelt så mange penge til nedrivning, siger Holger Schou Rasmussen (S).
Han efterlyser flere penge fra Christiansborg til at jævne boliger med jorden. Tidligere betalte kommunen 25 procent af udgifterne til nedrivning, mens staten betalte resten. I dag betaler kommunen 40 procent af udgifterne, mens staten typisk betaler resten gennem puljen til landsbyfornyelse.
- De kommuner, som søger puljen til landsbyfornyelse, er pressede økonomisk, og så presser man dem endnu mere, siger borgmesteren.
Minister for By- Bolig og Landdistrikter Carsten Hansen (S) mener til gengæld, at staten betaler en høj andel af nedrivningen.
- Jeg kender ikke til andre områder, hvor refusionen for kommunerne er så høj. Det er et godt tilbud, og kommuner har også mulighed for at låne, hvis de er trængte, siger Carsten Hansen.
Lolland drømmer om Femern Bælt
De mange tomme boliger vidner om, at Lolland er trukket skævt, mener borgmester Holger Schou Rasmussen. Tidligere var øen selvbærende, hvor der var en god blanding af højt-, mellem- og lavtuddannede. I dag er mange unge og højtuddannet flyttet, mens der til gengæld er flere på offentlig forsørgelse.
Ifølge borgmesteren er det afgørende, at man får vendt udviklingen.
- Vi skal ikke tvinge folk ud på landet, men det er nødvendigt med en diskussion af, om Danmark kører i det rigtige spor, siger Holger Schou Rasmussen.
Han mener, at der er behov for en overordnet plan for, hvordan man sikrer udviklingen i randområderne.
Indtil videre venter Lolland Falster på Femern Bælt. Når tunnellen er klar, vil det ændre meget, håber borgmesteren.
- Så er Lolland ikke længere en yderpol, men centralt placeret mellem to metropoler, København og Hamborg, siger han.