Uret går den forkerte vej for 34-årige Henriette Mangelsen. Hun er på dagpenge på andet år, og om fem måneder udløber de.
Dagpengene får økonomien til at hænge sammen i hendes familie, der tæller hendes egne tre døtre, hendes kæreste, der arbejder som transportleder, og hans to børn, der bor hos parret hver anden weekend.
Henriette Mangelsens kontoruddannelse ligger mange år tilbage, og hun fortæller, at hun har søgt job som både rengøringsassistent, butiksassistent, pædagogmedhjælper og p-vagt. Uden held.
Derfor kan det undre, at hun for nylig sagde nej til et job som supervisor i rengøringsfirmaet Specialised.
Ingen fuldtidsstilling
Rengøringsjobbet fik Henriette Mangelsen tilbudt i slutningen af tv-eksperimentet 'Den dag de fremmede forsvandt'.
I eksperimentet skulle hun sammen med to andre arbejdsløse danske kvinder i en uge prøve kræfter med jobbet som hotelpige på Hotel Hillerød i Nordsjælland. Et job, der hovedsageligt bliver varetaget af rumænske kvinder.
Henriette Mangelsen sagde nej til jobbet af flere grunde, forklarer hun, efter at eksperimentet var slut.
Stillingen var på 25 timer om ugen og hun søger kun fuldtidsstillinger. Og så var timelønnen heller ikke høj nok, synes hun.
- Den hedder 115 kroner i timen, hvis jeg arbejder hurtigt nok, siger Henriette Mangelsen og fortæller, at det kræver, at hun gør tre værelser rent i timen.
Forkælet?
Det samlede jobtilbud fik Henriette Mangelsen til at konkludere, at hun ikke kunne få det til at hænge sammen økonomisk med en lavere indtægt end i dag, og at det desuden ikke kunne betale sig for hende at arbejde i forhold til at modtage dagpenge.
- Så kan man diskutere, om jeg er forkælet, eller hvad jeg er, men samfundet er bare skruet sådan sammen, siger hun.
Samtidig fastholder Henriette Mangelsen, at hun er villig til at arbejde og gerne vil væk fra dagpengesystemet.
- Det kan godt være, at jeg ikke løber lige så hurtigt som en rumænsk pige, men jeg vil rent faktisk gerne. Og jeg vil gerne knokle, det er der overhovedet ingen tvivl om, siger hun.
Flere udlanske arbejdere i Danmark
For tre år siden besad udenlandske statsborgere godt 107.000 fuldtidsstillinger i Danmark. I dag er det tal steget til godt 130.000, viser nye tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Det er ærgerligt, at flere job går til udenlandske statsborgere, mener Henriette Mangelsen.
- Vi er virkelig mange arbejdsløse danskere, der rigtig gerne vil have nogle jobs. Problemet er bare, at der er nogle arbejdsgivere, der ser en rigtig god mulighed her. De kan sætte en løn, som de udenlandske er superglade for, fordi de kommer fra noget, der er dårligere, siger hun.
Rumænere brokker sig mindre
Den pointe giver arbejdsmarkedsforsker ved Københavns Universitet, Søren Kaj Andersen, Henriette Mangelsen ret i.
I en undersøgelse blandt 800 virksomheder foretaget af Københavns Universitet, svarede hver tredje, at udenlansk arbejdskraft er billigere i løn.
Og Søren Kaj Andersens forskning peger på, at selvom mange udenlandske statsborgere, der er ansat i Danmark, er på overenskomst, får de lavere løn end danskere i tilsvarende job. Men det får dem ikke til at kræve mere i løn.
- En rumæner tjener op mod syv til otte gange mere i et ufaglært job i Danmark i forhold til Rumænien. Derfor er rumæneren ikke motiveret til at brokke sig over mindstelønnen, forklarer Søren Kaj Andersen.
For frækt
Henriette Mangelsen synes ikke, at det er retfærdigt, at hun bliver valgt fra, fordi hun brokker sig over en lav løn.
- Der er nogle arbejdsgivere, der udnytter, at situationen er, som den er. Det, synes jeg, er lidt frækt, siger hun.