Både politikere, forskere og politiet oplever, at omfanget af chikane og trusler på nettet er vokset.
DR har samlet en række råd til, hvordan man kan håndtere nethadet.
Vær bevidst om hvem du inviterer ind
For det første skal man gøre sig bevidst om, hvem man ønsker at komme i dialog med, siger vicepolitiinspektør ved Københavns Politi Ove Bundgård Larsen.
- Der kunne man måske begrænse det en smule og sige: jamen jeg har kun dem, jeg selv har inviteret ind og vil være i dialog med.
Han erkender dog også, at offentlige personer som eksempelvis politikere skal være mulige at komme i kontakt med for borgerne.
- Derfor er der et skisma: hvem er det, der har adgang til det? Og det valg må man jo selv træffe. Vil man være til rådighed for alle, eller vil man begrænse adgangen, siger Ove Bundgaard Larsen.
Forlad de usaglige fora
Professor og forsker i IT-etik ved Aalborg Universitet, Thomas Ploug, har et andet godt råd til, hvordan man kan undgå det værste nethad derude.
- Er man i en sammenhæng, som er præget af usaglighed, som er præget af chikane, så tror jeg, man gør bedst i at forlade den. Og så må man jo se, om man kan få en fornuftig dialog et andet sted, forklarer han.
En anden mulighed er ifølge Thomas Ploug at indberette det til de personer, som administrerer det bestemte forum - det kan for eksempel være Facebooks administration.
Anmeld det til politiet
Bliver truslerne til sidst for meget eller for grove, er det også en mulighed simpelthen at involvere politiet i sagen.
- Jeg tror faktisk, at det er vigtigt, når vi taler om meget alvorlige trusler, at vi sørger for at involvere politiet i den slags, fordi det handler om at få stoppet den her udvikling, siger han.
- Det betyder, at vi må tage nogle skridt, og også nogle drastiske skridt, for at få det stoppet.
Svært at definere trussel
Hos Københavns Politi forklarer politiinspektør Poul Kjeldsen, at truslerne skal falde ind under straffelovens bestemmelser om trusler.
Det betyder ifølge politiinspektøren, at der skal være en alvorlig frygt for anmelderens eller andres liv og førlighed. Men det er ikke altid så ligetil at afgøre dette.
- En udtalelse, der i den ene sag er konkret nok, kan faktisk i den anden sag være ikke konkret nok, siger han.
Det kommer både an på ordlyden i truslen, samt hvordan personen, som den er rettet imod, oplever truslen.
- Det er så det, der samlet afgør, om vi vurderer, at det er en overtrædelse, der kan medføre en dom, siger han.