Det er en udfordring at få mandlige kræftpatienter til at gøre brug af de vigtige rehabiliteringsproblemer.
En af dem, som kan tale med om det, er ph.d. studerende på Institut for Folkesundhed - Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering ved Aarhus Universitet, Charlotte Handberg.
I forbindelse med hendes ph.d. arbejde, som er nær ved halvvejen, har hun lavet feltarbejde på tre sygehusafdelinger, hvor hun har fulgt mandlige kræftpatienter. Alle som én takkede nej til rehabiliteringstilbuddene.
- De forestiller sig, at rehabilitering er noget, der foregår i en rundkreds. Noget, hvor man skal sidde og snakke om sygdom og dårligdom og være ked af det. De kalder det faktisk en tudeklub mange af dem, forklarer hun.
Bange for at miste kontrol
Ifølge Charlotte Handberg, der også er uddannet sygeplejerske, er der to elementer i mændenes afstandstagen til rehabiliteringstilbuddene.
Nemlig at miste kontrollen og blive bremset i deres forsøg på at vende tilbage til det normale hverdagsliv.
- Alt, hvad der handler om rehabilitering, er for dem unormalt, og det er at blive fastholdt i en patientrolle, og det har de simpelthen ikke lyst til. De har lyst til at glemme og komme videre, som de selv siger, forklarer Charlotte Handberg.
Brug for en indsats
Mændenes modvilje skal dog ikke ses som et påskud for ikke at lave rehabiliteringstilbud til mænd, mener Charlotte Handberg.
- Det, de samtidig siger, er, at de ligger vågne om natten, at de har bekymringer, og at de er rigtig, rigtig bange, forklarer hun.
Derfor skal der tænkes kreativt og findes nogle tilbud, der appellerer særligt til mænd.
Ikke kun træning
Noget som Center for Kræft og Sundhed København lader til at have succes med i form af et træningshold forbeholdt mænd. Ifølge Charlotte Handberg er fysisk træning vigtig i processen mod at komme tilbage til et normalt liv, men det er ikke hele løsningen.
- Der er også mænd, som har brug for andet end fysisk træning, og som for eksempel ikke har trænet fysisk før og som formentlig ikke begynder at træne, fordi de er blevet syge af kræft.
I stedet mener hun, at det handler om, hvordan rehabiliteringen introduceres, og hvornår i forløbet det introduceres - for mændene har også brug for at tale sammen og dele deres erfaringer, oplevelser og tanker med hinanden.
- Det tænker jeg bestemt også, at de kan i et rehabiliteringsforløb - det skal bare være i trygge rammer og i en tryg kontekst, hvor de kender hinanden i forvejen, siger Charlotte Handberg.