PET: Skærpet terrortrussel mod danske interesser i udlandet

Politiets Efterretningstjeneste vurderer, at truslen mod danske interesser i udlandet er blevet skærpet.

I følge PET er der en skærpet terrortrussel mod danske interesser i en række lande. (Foto: © Fra YouTube)

Politiets Efterretningstjeneste vurderer nu, at der kan være en skærpet terrortrussel mod danske interesser i udlandet. Det erfarer DR Nyheder.

Baggrunden er Danmarks deltagelse i bombningen af Islamisk Stat i Syrien og Irak.

PET henviser i sin nye vurdering til, at en IS talsmand på sociale medier den 21. september opfordrede til angreb på civile personer og myndigheder i de lande, der deltager i den internationale indsats mod IS.

IS har nævnt Danmark direkte.

Yderligere henviser PET til en IS video fra dagen efter med det britiske gidsel John Cantlie, hvor Danmarks direkte nævnes som en del af koalitionen mod IS.

PET vurderer, ifølge DR Nyheders oplysninger, at der kan være en skærpet trussel mod danske interesser i udlandet i Tunesien, Egypten, Algeriet, Burkina Faso, Mali, Jordan, Libanon, Forenede Arabiske Emirater, Saudi-Arabien, Filippinerne samt i Tyrkiets grænseområde til Syrien.

Der til kommer at den skærpede trussel kan påvirke danske interesser i lande om Indien, Bangladesh, Iran, Indonesien, Malaysia, Qatar, Bahrain, Marokko og Uganda.

Skærpet terrortrussel i mange lande

I forvejen var truslen alvorlig i Syrien, Irak, Libyen, Kenya, Niger, Nigeria, Pakistan, Somalia, Afghanistan og Yemen.

På den baggrund anbefaler PET danske virksomheder og konsultationer i disse lande til at gennemgå deres sikkerhedsprocedure samt at holde sig opdateret hos Udenrigsministeriet og de lokale myndigheder.

Både IS og al-Qaida

PET vurderer at truslen både kan komme fra grupper med tilknytning til Islamisk Stat og grupper tilknyttet al-Qaida.

Da der er tale om oplysninger, der ikke er lagt offentlig frem, ønsker PET ikke at kommentere vurderingen over for DR.