Som at gå i krig hver dag. Sådan beskriver Lena Teudt hverdagen for hendes 10-årige søn Christoffer med Aspergers og ADHD, efter folkeskolereformen er trådt i kraft i dette skoleår.
En virkelighed, der står i skarp modsætning til tidligere, fortæller Christoffers mor.
- Sidste år var han det, man kunne kalde en solstrålehistorie på inklusion - han lærte rigtig meget, han havde det godt, han var udadvendt, han kunne lave fis, ballade og jokes og lege med sine kammerater og have legeaftaler, fortæller Lena Teudt.
- I år, efter at skolen er startet, har vi ingen legeaftaler, han bliver aggressiv, han bryder grædende sammen over de mindste ting, og han sover dårligt.
Glemmer efter få sekunder
Efter folkeskolereformen er skoledagene blevet længere, der er færre pauser og overgangene mellem de forskellige fag er blevet mere flydende og udefinérbare.
Alt sammen elementer, der øger stressniveauet for Christoffer, der er begyndt i 4. klasse.
- Når man fjerner klokken for en dreng som Christoffer, så sidder han og bliver meget nervøs og stresset over, hvornår timen er slut, hvornår han har pause, hvornår han skal overgå til et nyt fag, og det er med til, at han faktisk ikke kan høre efter det, han skal, fortæller Lena Teudt.
- Han glemmer ting få minutter, og nogle gange få sekunder, efter at han har hørt dem.
Omstillingen til en ny hverdag har også betydet, at Christoffer har langt flere hjemmedage end tidligere.
Inklusionslov ikke implementeret ordentligt
Ifølge Lena Teudt har familien holdt møder med skolen og sammen er man blevet enige om, at der ikke er sket ændringer i hverken familien eller i forhold til skolens ansatte, der kan forklare ændringen hos Christoffer.
- Lærerne er ligeså frustrerede og magtesløse som vi er. De sidder jo også og mangler noget specialviden og nogle ressourcer til at kunne gå ind og hjælpe Christoffer. De vil rigtig gerne, men de ved ikke, hvad de skal gribe fat i, siger Lena Teudt.
Hun mener derfor, at folkeskolereformen er det udslagsgivende - samtidig med at inklusionsloven ifølge Lena Teudt heller ikke er blevet implementeret ordentligt endnu.
Hun tror på, at folkeskolereformen er en rigtig god idé for de fleste børn - bare ikke dem med særlige behov.
- For de børn, der for eksempel har autisme, ADHD, OCD og lignende, vil den ikke komme til at fungere. Der vil det være en kamp. Det er som at sende dem i krig hver dag, for de skal bruge alle deres ressourcer på bare at være til stede i skolen, siger hun.
Knækker ham psykisk
Christoffer er endnu ikke gået helt ned med flaget og har opgivet skolen, men familien frygter, at det vil ske inden for det næste års tid.
Lena Teudt er derfor meget bekymret for sin søns fremtid.
- Sidste år var vi optimistiske om, at han, når han bliver en voksen mand, kunne få et relativt normalt liv. Det er vi ikke sikre på nu, for han kan ikke klare den måde som den nye reform er sat sammen på. Det knækker ham psykisk, siger hun.
Hvilke konsekvenser har du oplevet, at folkeskolereformen har haft? Send din historie til skolereform@dr.dk.