I forbindelse med introduktionen af folkeskolereformen lader det til at være eleverne med særlige behov, der står til at blive de store tabere.
I hvert fald hvis man spørger lærerne. I en rundspørge, foretaget af Danmarks Lærerforening, svarer hele 84 procent, af de lærere, der har inkluderede elever i klassen, at eleverne ikke får det undervisningstilbud, som de har krav på.
Næstformand i Danmarks Lærerforening Dorte Lange forklarer, at den nedslående tilbagemelding fra medlemmerne, skal ses i lyset af, at den støtte, der ellers har været til elever med særlige behov er forsvundet fra klasserne.
- Vi oplever helt konkret, at de lærere nu bliver sat til andre opgaver på skolerne, fordi skolerne har fået flere opgaver med reformen. Det betyder, at elever med svære diagnoser som ADHD eller Aspergers ikke længere har den støtte i klasserne, og det gør, at det er en kæmpe stor faglig udfordring, forklarer hun.
Flertal: Dårligere muligheder for at give støtte
Rundspørgen er blevet besvaret af knap 2000 lærere og ud af dem havde omkring halvdelen elever, der tidligere ville have været i et tilbud uden for klassen i deres klasser.
63 procent af lærerne, med inkluderede elever, svarer desuden, at muligheden for at give støtte til elever med særlige behov er forværret i forhold til forrige skoleår.
Ifølge Dorte Lange har lærerne ikke længere de ressourcer som de burde have.
- Det er jo en forfærdelig professionel erkendelse at måtte give. Det er meget, meget svært for lærerne at stå i den her situation. Det er noget af det værste, man kan bede folk om; at lave et stykke arbejde, som man samtidig ikke giver dem mulighed for at udføre godt.
En naturlig reaktion
Forsknings- og udviklingschef fra VIA University College, Andreas Rasch-Christensen ser de voldsomme tal, som en naturlig reaktion fra lærerne.
Der er nemlig flyttet rigtig mange elever fra specialområdet over i folkeskolen, hvilket giver store problemer.
- Der er nogen kommuner som allerede for år tilbage investerede fornuftigt i området, og de står bedre rustet til opgaven end de kommuner, som ikke har foretaget sig ret meget andet end at flytte elever fra et sted til et andet, forklarer han.
Kommunerne har ansvaret
Anders Rasch Christensen forklarer, at lærerne er den mest afgørende faktor for, at inklusionen kan lykkes.
- Det vil de fleste lærere også rigtig gerne, men tidligere har der været en tendens til, at man har skilt rigtig mange elever ud i Danmark til specialtilbud, og det er et mindset, man skal have ændret hos lærerne, forklarer han.
Ansvaret for at få vendt udviklingen ligger helt generelt hos kommunerne, mener Anders Rasch Christensen.
Det skal blandt andet ske ved at kompetenceudvikle lærerne, men derudover kræver det også, at de kan understøttes af personer med specialpædagogiske kompetencer.
- Hvis de ikke har dem selv, må det være sådan, at der er nogle ressourcepersoner på skolen eller i kommunen, som man kan trække med ind i undervisningen, når der er nogle elever med nogle specielle elever.
KL: Det går godt med inklusionen
I Kommunernes Landsforening modtages undersøgelsen dog med skepsis. Formand Martin Damm (V) mener nemlig ikke, at den er repræsentativ, og at den nærmere afspejler lærernes utilfredshed med reformen.
- Man skal også se det i det lys, at der har været en konflikt med lærerne, som har lavet om på den måde, de arbejder på. Og det er måske ligeså meget det, de har svaret på, som - hvordan er indsatsen i forhold til inklusion.
- Det er selvfølgelig et problem, hvis en stor del af lærerne mistrives. Men det er et spørgsmål om det er udtryk for mulighederne for at give god inklusion. De to ting behøver ikke at have noget med hinanden at gøre, siger Martin Damm.
Han peger på, at kommunerne løbende laver deres egne undersøgelser af, hvordan det går på inklusionsområdet, og at det er resultatet af de undersøgelser, man bruger til at justere indsatsen.
Hvilke konsekvenser har du oplevet, at folkeskolereformen har haft? Send os din historie til skolereform@dr.dk.