Børn med særlige behov - blandt andet de såkaldte inklusionsbørn - er hårdt ramt af den nye folkeskolereform, mener et flertal af lærere.
Alligevel mener to eksperter stadig, at reformen kan være gavnende for netop inklusionsbørn.
Tine Basse Fisker, der er ph.d. i pædagogisk psykologi og blandt andet forsker i inklusion på Institut for Uddannelse og Pædagogik på Aarhus Universitet (DPU), mener ikke nødvendigvis, at folkeskolereformen står i vejen for inklusionen.
- Tværtimod tænker jeg egentligt, at folkeskolereformen på nogle områder godt kunne blive det, der gjorde, at inklusionen for nogle børn kunne lykkes, siger hun.
En mangeårig proces
Det er blandt andet muligheden for at skrue en mere sammenhængende dag sammen, som Tine Basse Fisker fremhæver som en af fordelene ved reformen, ligesom der også er mulighed for at indarbejde mere bevægelse i dagligdagen.
Camilla Brørup Dyssegaard, der er leder af Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning og forsker i inklusion på DPU, bakker op om Tine Basse Fiskers vurdering af, at reformen kan blive god for inklusionsbørnene.
- Jeg tror, at det her er et spørgsmål om en udviklingsproces, og al udvikling i folkeskolen tager jo tid. Det at ændre en skoles organisation, ved vi, er en mangeårig proces, forklarer hun.
Et dårligt signal
I en rundspørge foretaget af Danmarks Lærerforening svarer 84 procent af lærerne ellers, at de ikke giver de inkluderede børn den undervisning, som de faktisk har krav på.
Tendensen er ikke overraskende for de to forskere, men alligevel er den bekymrende, da lærerne har stor betydning for, om inklusionen lykkes.
- Det er lærerne, der skal løfte den her opgave, og det er klart, at hvis lærerne ikke mener, at de kan det, eller at eleverne får de tilbud, så er det jo ikke et positivt signal at sende ud - hverken i forhold til sig selv, men heller ikke i forhold til de inkluderede elever, siger Camilla Brørup Dyssegaard.
Hun mener desuden, at den store andel af lærere, der ikke mener, at de giver eleverne den undervisning, de har behov for, skal ses i lyset af, at lærerne er udfordret på hele tre områder - de skal nemlig vænne sig til den nye inklusionslov, folkeskolereformen og så deres nye arbejdstider.
Kan udvikle depression
Børn med særlige behov har en risiko for at udvikle en række andre udfordringer, foruden deres oprindelige, hvis der ikke bliver taget ordentligt hånd omkring dem, fortæller Tine Basse Fisker.
Derfor skal området følges tæt, og de omgivende fagpersoner skal have deres kvalifikationer i orden.
- Vi har jo set, at der er kommet flere og flere typer af børn i almene klasser, og vi har ikke set et tilsvarende kompetenceløft på lærer- og pædagogsiden, siger hun.
- Det vil give udfordringer, for man kan ikke bare dumpe børn med forskellige typer af vanskeligheder ned i klasser. Der er simpelthen nødt til at være nogle voksne omkring de børn, som ved, hvad de arbejder med.
Målet med inklusionsloven, der blev vedtaget i 2012, er, at 96 procent af alle skolebørn i 2015 skal modtage almindelig undervisning. Det svarer til, at 10.000 børn enten skal flyttes fra specialklasserne til de almindelige klasser eller begynde i en almindelig klasse frem for en specialklasse.