Fortrolige patientoplysninger i store mængder bliver indsamlet fra de praktiserende læger til en landsdækkende database. Men det er der slet ikke grundlag for i loven, har flere sundhedsjurister vurderet i P1's Orientering.
Nu viser det sig, at også myndighederne er enige og mener, der ikke er grundlag for at alle patienters diagnoser, medicinoplysninger og laboratoriesvar samles i databasen DAMD.
Det fremgår bl.a. af et svar, som Statens Serum Institut sidste år sendte til firmaet MyClinic, der har udviklet og sælger et af de elektroniske patientjournal-systemer, som praktiserende læger i Danmark bruger.
IT-firma undrer sig
Firmaet MyClinic fik i 2011, ligesom andre lignende firmaer, besked på at tilpasse patientjournalsystemet, så alle de diagnoser, lægerne skriver ind i de elektroniske journaler fremover sendes videre til den landsdækkende database. Også laboratoriemålinger og oplysninger om medicin skal sendes videre til databasen.
- Det undrer os, at det tilsyneladende er alle data om alle patienter, eller endda om raske mennesker, der skal afleveres data for. Vi graver i sundhedsloven og får en jurist til at gå det igennem. Og det er relativt klar, at den løsning, der var pålagt, ikke overholdt lovgivningen, siger administrerende direktør i MyClinic, Søren Tvede.
Kun tilladelse for fire sygdomme
Firmaet skriver derfor til Statens Serum Institut og spørger, om det kan være rigtigt. Statens Serum Institut godkender kliniske databaser.
Der går over et år, før MyClinic får svar. I brevet, skrevet 20. marts 2013, giver Statens Serum Institut firmaet ret i, at der ikke må indsamles så mange helbredsoplysninger til databasen DAMD.
I brevet står der at, "det er korrekt, at DAMD ikke må gå ud og bede om ovennævnte oplysninger på alle patienter helt generelt". Ifølge Statens Serum Institut må DAMD kun indsamle oplysninger, uden at bede om lov af patienterne, på fire sygdomsområder. Det er områder, hvor de har en godkendt klinisk database, og omfatter diabetes, lungesygdommen KOL, hjertesvigt og depression.
Danske Regioner giver en lignende vurdering i et bidrag til Statens Serum Instituts svar.
Det fremgår af brevet fra Seruminstituttet, at DAMD-databasen i 2011 - da MyClinic spurgte til det - kun havde godkendelse til at indsamle oplysninger vedrørende en enkelt sygdom, diabetes. I december 2012 gav Statens Serum Institut godkendelse til yderligere tre sygdomsområder.
Patienter skal spørges
Hvad der derudover indsamles af helbredsoplysninger, mener Statens Serum Institut ikke er deres bord. Men beskeden fra myndighederne er meget klar, vurderer lektor i sundhedsret ved Syddansk Universitet, Kent Kristensen.
- De skriver klart, at godkendelsen kun omfatter fire kroniske sygdomme, ikke andet. Og det man klart skriver i brevet er også, at skal der indhentes flere oplysninger, forudsætter det, at man indhenter patientens samtykke til det, siger Kent Kristensen.
Kent Kristensen mener ikke, der er nogen grund til at være i tvivl. Han henviser til, at man det i sundhedsloven er en forudsætning for at indsamle helbredsoplysninger uden at spørge patienterne om lov er, at der er tale om en klinisk kvalitetsdatabase. En klinisk kvalitetsdatabase er defineret ved, at den indsamler oplysninger om "en afgrænset gruppe af patienter".
Mener godkendelse er i orden
Den organisation, der driver DAMD-databasen, DAK-E, mener selv, at tilladelserne er i orden. DAK-E's direktør, Janus Laust Thomsen, siger til P1 Orientering, at han ikke kender til brevet fra Statens Serum Institut til firmaet MyClinic.
- Jeg er ikke bekendt med, at Staten Serum Institut mener, vi ikke må indhente data på alle patienter. Så ville vi naturligvis ikke gøre det, siger Janus Laust Thomsen.
Han påpeger, at DAK-E i 2012 både fik tilladelse til at drive databaser for fire specifikke sygdomme og for en fællesdatabase. I ansøgningen fra 2012 står der dog, at fælledatabasen er fælles for netop de fire sygdomsområder, og at nye sygdomsområder kun vil "blive inkluderet efter aftale og tilladelser" fra bl.a. Sundhedsstyrelsen, som tidligere stod for godkendelsen af databaser.
Selv i tvivl?
Ifølge Janus Laust Thomsen skrev DAK-E i en uddybning til ansøgningen, at fællesdatabasen "fødes af" oplysninger fra lægernes patientkontakter om alle forskellige helbredsproblemer. Det mener han giver dækning for, at DAK-E indhenter alle oplysninger fra lægernes patientjournaler, og at det er det, som tilladelsen omfatter.
Det forklarer ikke, hvorfor Statens Serum Institut året efter skriver til MyClinic, at der kun er givet tilladelse til at indsamle oplysninger om fire specifikke sygdomme.
Janus Laust Thomsen har tilsyneladende også selv været i tvivl så sent som i maj 2014. Her har han, ifølge et mødereferat sagt, at "DAMD's status som klinisk kvalitetsdatabase... er ikke helt entydig", bl.a. med henvisning til at den ikke kun indsamler oplysninger om specifikke sygdomme.
Janus Laust Thomsen siger til P1 Orientering, at referatet omhandler noget andet.
Har bedt om afklaring
DAK-E har nu spurgt myndighederne om tilladelserne er i orden.
- Jeg har allerede sendt brev til Statens Serum Institut for at få opklaring på, hvad vores tilladelser fuldstændig nøjagtig dækker. Hvis ikke vores tilladelser er dækkende, så skal vi ikke indsamle data og ikke lagre dem udover de områder, vi har tilladelser til, siger direktøren Janus Laust Thomsen.