En ny rapport fra Vidensråd for Forebyggelse, som Lægeforeningen og TrygFonden står bag, om børn og unges mentale helbred fastslår, at landets yngre borgere har det hårdt. Rigtig hårdt.
Derfor vil Psykiatrifonden nu se politisk handling, da for mange børn og unge i for lang går og har det svært med deres problemer, før de får hjælp.
- Det betyder rigtig meget for deres trivsel og udvikling, men det betyder også meget for samfundets økonomi, for jo længere tid, der går, før de unge mennesker og børn får hjælp desto dyrere bliver det faktisk også for samfundet, siger børn- og ungechef i Psykiatrifonden Bjarke Malmstrøm Jensen.
Bakkes op af SIND
Ifølge rapporten er der kun få lyspunkter i forhold til de unges mentale helbred - blandt andet at andelen af unge, som begår selvmord er faldet og at psykiske og psykosomatiske symptomer ikke er steget over de seneste 20 år.
Ellers vender pilen i den modsatte retning.
I Landsforeningen SIND er man ikke overrasket over rapportens konklusioner, og formand Knud Kristensen er enig i, at der ikke bliver gjort nok for de unge.
- Man er for dårlig til at finde ud af at hjælpe børnene før deres problemer bliver så store, at det bliver til egentligt psykiske problemer, siger han
Kommuner og regioner må tage ansvar
Socialdemokraternes psykiatriordfører Karen Klint er enig i, at der er nok at gøre på området.
Hun er dog ikke overbevist om, at det er en samlet handleplan, der er brug for lige nu.
I stedet peger hun på, at kommuner og regioner skal tage et større ansvar - blandt andet i forlængelse af de sundhedsplaner, som der laves årligt.
- Så man har værktøjerne i dag. Spørgsmålet er at få kommunalpolitikerne op, så de tager det ansvar, de har, på sig, siger hun.