Skaber asylansøgere økonomisk vækst og lokale job, eller er de et dræn i kommunernes skattekister?
Det er svært at finde hoved og hale i for tiden, hvor borgmestre fra hele landet skiftevis jubler og jamrer over den tiltagende flygtningestrøm fra verdens brændpunkter.
Men som udgangspunkt er det faktisk en god forretning for kommunerne at huse flygtninge, siger Kurt Hovberg, kommunalforsker ved KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning.
- Men når der kommer særligt mange, og specielt hvis de er særligt traumatiserede, kan det meget vel være et problem, ikke bare praktisk, men også økonomisk, siger han til DR Nyheder.
Borgmestre: Smertegrænsen er nået
Torsdag råbte flere kommuner regeringen an, fordi de ikke magter de stigende udgifter, der følger med den tiltagende flygtningestram fra lande som Syrien.
Opråbet kommer fra borgmestre og rådmænd fra Odense, Helsingør, Rudersdal, Brønderslev, Vesthimmerland og Jammerbugt. De varsler nu nedskæringer på alt fra ældreområdet til børnepasning på grund af de stigende udgifter.
Tidligere på sommeren var borgmestre fra blandt andet Bornholm og Langeland til gengæld ude med glædesbudskaber om, hvor gode asylansøgere er for den lokale økonomi.
Her forventedes det, at et nyåbnet asylcenter vil indbringe Bornholm 2,6 millioner årligt alene i lejeindtægter, samtidig med at det ville skabe lokale job.
Tilskud kun stort nok i stille perioder
Og det kan da også betale sig for kommunerne - i perioder, siger Kurt Hovberg.
Staten refunderer nemlig halvdelen af kommunernes omkostninger og giver samtidig et grundtilskud, der skal dække de gennemsnitlige udgifter til flygtninge, indvandrere og udlændinge.
I perioder, hvor der ikke er en stor flygtningestrøm, og udgifterne dermed er små, kan det betyde et overskud i kommunekassen, fortæller Kurt Hovberg.
- Men i den nuværende situation, hvor der er ekstraordinært stort pres på, og der kommer særligt mange flygtninge, der vil udgifterne til at få dem integreret og boligplaceret formodentligt være større end den gennemsnitlige kompensation de får, siger han.
Asylcentre er frivillige
Ifølge ph.d. stipendiat Katrine Syppli Kohl fra Københavns universitet, som forsker i forvaltningen af asylansøgere i Danmark, er det dog ikke kun flygtningestrømmen, man skal have for øje, når man forholder sig til borgmestrenes ønske om flere penge.
Man bliver også nødt til at skelne mellem de flygtninge, der bor på asylcentre, og de flygtninge, der har fået asyl, og dermed have bolig uden for centrene.
Det er nemlig frivilligt at tage imod asylansøgere, og de behøver derfor ikke at gå ind og dække omkostninger til asylcentre med penge fra for eksempel ældrepleje. Kommunerne kan simpelthen bare lade være med oprette et asylcenter, siger Katrine Syppli Kohl.
- Det er noget helt andet med de nye borgere, som er flygtninge, og som kommunerne skal tage imod, fordi Udenrigsministeriet sender dem via kvoter, siger hun.
Budgetforhandlinger forude
Den tiltagende krise i Syrien har medført, at Udlændingestyrelsen lige nu arbejder på at forhøje kvoterne fra 3000 i 2014 til 4400.
- Det er det, som kommunerne nu prøver at bruge til at få forhandlet taksterne op, eller for at have en undskyldning for, at budgetterne ikke hænger sammen lokalt, siger hun.
Kommunerne er nemlig netop nu ved at forhandle budgetter, og at det kan være en af grundene til, at borgmestrene nu råber op, er Kurt Hovberg fra KORA enig i.
- Lige nu er de ved at vedtage budgetterne og mange har været ude i sparerunder. Derfor kan det være meget godt for politikerne at kunne fortælle borgerne, at når der bliver sparet fremover, så er det altså fordi, at vi er blevet pålagt nogle ting ude fra, siger han.
Næsten 8000 personer søgte om asyl i Danmark i perioden fra 1. januar til 31. august. Det er næsten en fordobling i forhold til 2013.