I Københavns Kommune står flere hundreder af byens spritnye, kridhvide bycykler og stråler.
Men cyklerne er så avancerede, at de er alt for besværlige at bruge og samtidig har de kostet skatteborgerne for mange penge, lyder kritikken fra en af politikerne på rådhuset.
- Man har valgt at skyde vildt meget over målet rent økonomisk for at have en high-tech cykel. Det kalder jeg et prestigeprojekt og ikke en kommunal kerneopgave, siger Lilian Parker Kaule, der sidder i Københavns Borgerrepræsentation for Liberal Alliance.
Avanceret cykel
Med de gamle bycykler fra 1996 stak man en rund tyver i en bycykel, som man så kunne trille væk på, så længe man havde lyst. Men de nye bycykler i København kræver, at man registrerer sig med både brugernavn, adgangskode, e-mail og telefonnummer.
Når man så har betalt med sit kreditkort (25 kroner per time) kan man drøne afsted på det hvide lyn, der både har indbygget elmotor og en topmoderne tablet med kamera, GPS og kort til at navigere rundt med.
Lilian Parker Kaule testede cyklen for DR Nyheder for at vise, hvad hun synes, problemet er. Hun mener, cyklen er alt for svært tilgængelig - især for ældre generationer.
- En bycykel skal kunne tage dig fra A til B. Der er ingen grund til, den skal kunne alt det her. Den var overraskende vanskelig at låse op, og når man så endelig har brugt tid på det, er den fyldt med forvirrende informationer, siger hun.
- Som almindelig bruger ville jeg have tabt pusten og valgt at hoppe i en taxa eller i en bus. Hvis nu det var min egen mor, som ikke er helt vant til at navigere på tablets, så tror jeg, hun vil opleve, at det her er alt for avanceret, siger Lilian Parker Kaule.
Andre krav end i 1914
Men den bekymring deler Københavns teknik- og miljøborgmester, Morten Kabell fra Enhedslisten, ikke.
- Jeg har betydeligt større tiltro til ældre generationer. Jeg tror faktisk, din mor ville blive fornærmet over at høre, at hun ikke skulle kunne finde ud af at bruge en tablet eller en el-motor, siger Morten Kabell til DR Nyheder.
- Cyklen skal kunne leve op til de krav, man skal kunne stille i 2014, og de er altså nogle andre end i 1914. Bycyklen er et alternativ til andre transportformer og er godt i gang med at blive integreret i den kollektive trafik, siger han.
Prisen er 48.000 kroner per cykel, hvilket inkluderer opsætning og vedligeholdelse.
Det er meningen, at 1.860 styk skal stå klar inden næste sommer. Københavns Kommune skød i august 40 millioner kroner i projektet. Resten af beløbet bliver betalt af DSB og Frederiksberg Kommune.
Ikke et prestigeprojekt
De seneste tal viser, at cyklerne i gennemsnit bliver brugt halvanden til to gange dagligt - primært af turister. Det er meningen, at hver cykel skal bruges tre gange hver dag og især af pendlere.
Morten Kabell afviser, at prisen er høj og siger, at København har fået en langt billigere løsning end flere andre storbyer.
- Men er bycyklerne en kommunal kerneopgave eller er de et prestigeprojekt?
- Kommunerne har i disse år ikke midler til prestigeprojekter. Derfor koncentrerer vi os om de ting, der kan blive en integreret del af trafikken. 80 storbyer har et tilsvarende cykelsystem – det er kun naturligt, at København også har, siger Morten Kabell.
I videoen over artiklen tester Lilian Parker Kaule de nye bycykler for at vise, hvad hun synes problemet er.