GRAFIK: Se hvilken aldersgruppe, der er hårdest ramt af dagpengestop

Siden januar 2013 er 41.000 mennesker røget ud af dagpengesystemet. Klik ind og se, om det er de unge eller de ældre, det er gået mest ud over.

I grafikken skiller enkelte inddelinger sig ud ved at udgøre en langt større andel end gennemsnittet. Det er for eksempel andelen af folk i aldersgruppen 55-59 år, der har fået et seniorjob og andelen i aldersgruppen 60-64 år, der er gået på efterløn. Her er der tale om henholdsvis 39 og 38 procent.

Men det er logisk, at en stor del i netop denne aldersgruppe benytter sig af ordninger, der er tiltænkt denne gruppe specifikt.

De ældste går på pension

Hvad, der til gengæld kan virke overraskende, er, at 84 procent i aldersgruppen 65+ falder i kategorien ”ingen ydelse eller lønindkomst”.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der er ansvarlig for data fra jobindsats.dk oplyser imidlertid, at det skyldes, at langt de fleste i denne aldersgruppe går på folkepension. Kategorien 'folkepension' er ikke med i datagrupperingen, hvorfor den udgør en delmængde af kategorien ”ingen ydelse eller lønindkomst”.