Tendensen er klar: Langt flere bybørn end landbørn går i gymnasiet.
Den tendens vil blive forstærket af nye karakterkrav til optagelse i gymnasiet, mener Annette Nordstrøm Hansen, der er formand for Gymnasieskolernes Lærerforening:
- Vi har vidst længe, at kommer du fra et gymnasievant miljø, så er der langt flere der starter i gymnasiet end hvis du kommer fra et gymnasiefremmed miljø. Det, der er problemet lige nu det er hele diskussionen om karakterkravet. Det vil i virkeligheden forstærke denne her udvikling, siger Annette Nordstrøm Hansen til Dr.dk.
Der er karakterkrav på vej til både erhvervsskoler og gymnasier. Det vil blandt andet betyde, at folkeskole-elever skal have karakteren 02 i dansk og matematik for at kunne komme på gymnasiet.
Karakterkrav vil bremse unge fra provinsen
Men skærpede krav til karakteren vil forstærke skævvridningen i antallet af elever, der går videre fra folkeskolen til en gymnasial uddannelse, mener gymnasielærerne altså. Og den er i forvejen stor viser en gennemgang, som DR.dks undersøgende databaseredaktion har foretaget af tal fra undervisningsministeriet.
I kommunerne nord for København er det stort set alle de unge, der går videre fra folkeskolen til gymnasiet. Tallene fra undervisningsministeriet viser, at det især er i de store byer og i København, at de unge vælger gymnasiet.
I flere kommuner på Fyn og i Jylland er det tæt på – eller under halvdelen af de unge der går den vej.
Det er netop disse unge, der først og fremmest vil blive ramt af et karakterkrav til optagelse i gymnasiet, advarer lærerforeningens formand Annette Nordstrøm Hansen:
- Vi har faktisk været gode til at løfte de elever der kommer fra gymnasiefremmede miljøer og få dem igennem en uddannelse. Hvis vi laver et karakterkrav, så vil det ramme netop nogle af disse områder, hvor rigtig mange ikke får en gymnasial uddannelse.
-Det vil helt markant forstærke denne effekt. Det er vi bekymrede for, siger Annette Nordstrøm Hansen.