Det er endegyldigt slut med at nyde en cigaret på perronen, inden togrejsen.
DSB har i dag indført totalt rygeforbud på alle deres områder, og det har provokeret Konservativ Ungdom så meget, at de i protest tændte smøger foran Københavns Hovedbanegård.
- Hvis landets love og regler gør op med personlig frihed og ansvar, så synes jeg man går for langt, siger Mikkel Ballegaard Pedersen, der er formand for Konservativ Ungdom til DR Nyheder.
- Det er tåbeligt, for folk kan sagtens selv finde ud af at tage hensyn til hinanden, siger han.
De unge konservative pulsede løs i et lille afmærket område foran togstationen. Sådanne rygebåse på perronerne kunne være et alternativ til forbuddet, mener de.
DSB har dog afvist denne løsning, da de ikke mener, det kan lade sig gøre logistisk.
Se protestrygningen i videoen over artiklen, og hør hvorfor de pulser løs. Klik på play.