Danmark har siden slutningen af 90'erne tilhørt den absolutte inderkreds i et internationalt aflytningssamarbejde.
Det viser dokumenter, som DR har fået aktindsigt i.
Dokumenterne supplerer de afsløringer, som Dagbladet Information har bragt i de seneste uger om, hvordan den danske stat så sent som i 2013 har givet amerikanerne adgang til overvågning af informationer via de danske kommunikationskabler.
Dokumenterne, som DR har fået aktindsigt i stammer fra Erhvervsministeriet fra perioden 1998 til 2000. De viser, at man i den danske administration kaldte aflytningssamarbejdet for 'det gode selskab'.
Et samarbejde om efterretning og aflytning, som politikere i årevis har afvist kendskab til.
- Jeg har ikke grundlag for at tage stilling til eksistensen af et eventuelt aflytningssystem, som Danmark - efter det for mig oplyste - hverken deltager i eller bidrager til, svarede Poul Nyrup Rasmussen i Folketinget i februar 2000.
Bonnichsen: Det har eksisteret i mange år
Men de nye dokumenter, som DR's Undersøgende Databaseredaktion har fået aktindsigt i, dokumenterer, at regeringen kendte til 'aflytningssystemet'. Papirerne beskriver nemlig, dansk deltagelse i inderkredsen af lande, som USA samarbejde med om overvågning i slutningen af 90'erne.
- Papirerne stabiliserer billedet af at det samarbejde eksisterer og har eksisteret i mange år, siger tidligere operativ chef for Politiets Efterretningstjeneste Hans Jørgen Bonnichsen.
I et notat fra aktindsigten beskrives kredsen af lande som Danmark har et efterretningsmæssigt samarbejde med 'som lande, som vi traditionelt har et nært sikkerhedspolitisk samarbejde med (benævnt "det gode selskab").'
Får teknisk støtte
Det fremgår blandt andet, at Forsvarets Efterretningstjeneste får ”teknisk støtte” til at bryde kryptering på aflyttet kommunikation.
Papirerne viser, at Forsvarets Efterretningstjeneste allerede i slutningen af 90'erne havde teknikker til generel overvågning af internettet og til at 'identificere ulovlige overførsler via internettet'.
Dokumenterne i aktindsigten er fra flere ministerier, bl.a. Forsvarsministeriet og Justitsministeriet og er samlet i det daværende Erhvervsministerium.
- Der blev da ikke lagt skjul på, at vi (Danmark, red.) var i den kategori, at vi delte informationer på et højere niveau end andre lande, som USA stolede mindre på, siger den daværende departementschef i Erhvervsministeriet Jørgen Rosted til DR.
Det gode selskab eller ni øjne
Det samarbejde, som i Danmark betegnes som 'det gode selskab' er det samme netværk som tidligere er blevet beskrevet som 'Echelon-netværket', og som efter Snowdens afsløringer nu beskrives som 'Ni Øjne', siger den tidligere operative chef i Politiets Efterretningstjeneste Hans Jørgen Bonnichsen.
- 'Det Gode Selskab' det svarer i sagens natur til 'De Fem Øjne', som senere er blevet udvidet til 'De Ni Øjne', hvor Danmark også indgår. Det er jo Echelon, som i sin tid startede med de fem, altså Canada, USA, England, Australien og New Zealand. Så udvidede man senere til ni. Der hører vi da til 'det gode selskab' – og har gjort det i lang tid, siger Hans Jørgen Bonnichsen.
- For mig forekommer 'det gode selskab' helt i overensstemmelse med Echelon-samarbejdet, bortset fra at på det tidspunkt var regeringen totalt afvisende, sådan som den også er i dag i forhold til Snowden, siger Hans Jørgen Bonnichsen.
Stadig tæt samarbejde
Det tætte samarbejde mellem Danmark og USA om aflytninger eksisterer stadig.
Dagbladet Information har for kort tid siden, på baggrund af dokumenter fra whistlebloweren Edward Snowden afsløret, at Forsvarets Efterretningstjeneste giver den amerikanske efterretningstjeneste National Security Agency adgang til rådata fra aflytninger af lyslederkabler i Danmark.
Forsvaret: Ingen kommentarer
Flere af dokumenterne og notaterne i aktindsigten stammer fra Forsvarsministeriet. Enkelte dokumenter har tidligere været klassificeret som 'fortroligt' eller 'til tjenestebrug'.
DR har bedt chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste Thomas Ahrenkiel om at forklare Danmarks rolle i 'det gode selskab', men Forsvarets Efterretningstjeneste har meddelt, at man ikke vil udtale sig, og at tjenesten uanset hvad 'aldrig be- eller afkræfter eksistensen af en samarbejdsrelation. Det samme gælder vores kapaciteter, da det ikke skal være kendt, hvad vi præcis gør/kan eller ikke gør/kan.'
Vi har forsøgt at få en kommentar fra Poul Nyrup Rasmussen, det ikke har svaret inden redaktionens deadline.