Det virker fremmed og skræmmende på mange lærere, at de efter sommerferien skal stå i spidsen for at implementere en helt ny folkeskolereform.
Det vurderer professor i pædagogik Niels Egelund fra Aarhus Universitet, efter at en undersøgelse foretaget af Danmarks Lærerforening viser, at hver anden lærer er i tvivl om, hvad folkeskolereformen får af konsekvenser.
Han mener samtidig, at sidste års regeringsindgreb i lærerkonflikten stadig sidder i baghovedet på mange lærere.
- Der er meget usikkerhed, og så er der nok også noget surhed over, at lærerne fik trukket en lov om arbejdstid ned over hovedet for godt et år siden, siger Niels Egelund.
- Den sidder der stadig, og man kan da godt forstå, at lærere, der grundlæggende har fået lavet deres arbejdsforhold om, er lidt mugne over, at de skal være længere på skolen og undervise mere. Det er jo ikke en sjov cocktail, siger han.
Tag eleverne med på værksted
Foruden forvirringen omkring den overordnede reform, er hele ni ud ti lærere desuden i tvivl om, hvordan den såkaldte understøttende undervisning, som handler om at blande teori og praksis, skal implementeres i dagligdagen.
Niels Egelund er imidlertid sikker på, at "det hele nok skal gå". Lærerne bliver nødt til sammen at finde ud af, hvordan man bedst løser opgaven med den understøttende undervisning, og i starten må man eksperimentere sig frem, lyder det.
- Matematik er for eksempel meget teoretisk og abstrakt, og mange har måske svært ved at se meningen med matematik, og hvorfor vi skal kunne Pythagoras. Der kan man tage elverne med hen på et tømrerværksted og se, hvordan tingen funger i virkeligheden og hvilken værdi Pythagoras har, siger Niels Egelund.
- Så kan man bagefter ved hjælp af noget træ se, hvor meget, der skal til, før en konstruktion kan holde. Så det er et spørgsmål om at bringe praksis ind i undervisningen på en helt anden måde end tidligere, siger han.
Begrænset viden om ny undervisningsform
Men effekterne af understøttende undervisning er der meget lidt viden om, så det er reelt ikke til at sige, hvor stor en virkning det vil have på skoleelevers evne til at optage læring om eksempelvis den pythagoræiske læresætning.
- Det ved vi ikke forfærdelig meget om, men hvis man ser på pædagogisk psykologi og eksperimenter om læring, så er der et klart billede af, at man lærer bedre, hvis man får det ind på mange måder.
- Og det er jo hele ideen bag skolereformen: At man skal lære på flere måder end den almindelige teoretiske måde, som vi alle kender, siger Niels Egelund.
Har du erfaringer med skolereformen - som lærer, skoleleder, elev eller forælder, så kan du skrive til vores journalister på adressen Skolereform@dr.dk