Fredag ringer det ud til sommerferie i de fleste af landets 1312 folkeskoler.
Men hvilken skole, der venter eleverne efter ferien, er der stor usikkerhed om. Den nye folkeskolereform træder i kraft med næste skoleår, og ikke mindst hos lærerne er der stor forvirring om, hvad det kommer til at betyde.
I en ny undersøgelse siger præcis halvdelen af knap 1000 adspurgte tillidsrepræsentanter, at de i mindre grad eller slet ikke har et konkret billede af, hvordan elevernes skoledag kommer til at se ud.
Lavet af Lærerforeningen
Undersøgelsen er foretaget af Danmarks Lærerforening, som overordnet ser har været meget kritiske over for den nye reform. Derfor har DR's databaseredaktionen lavet et grundigt tjek af undersøgelsen og nået frem til, at den er troværdig.
Lærerforeningens formand Anders Bondo Christensen fortæller, at det er også er hans oplevelse, at mange lærere føler sig dårligt klædt på.
- Vi ved godt, at man ikke bare får en reform til at fungere fra den første dag. Men lærerne savner virkelig et overblik over, hvad det er for nogle opgaver, de bliver stillet i udsigt. Det er der ingen, der har fået, siger han.
Peter Fisker, der er lærer og arbejdsmiljørepræsentant på Svend Gønge-Skolen i Vordingborg, fortæller, at der nok ikke kommer nogen afklaring før til august.
- Det er meldt klart ud nu, at vi ikke får mere at vide før efter ferien. Så har vi den første uge af skoleåret til at implementere de her ting, fortæller han.
Fakta om undersøgelsen
Undersøgelsen er foretaget via spørgeskema fra 28. maj til 11. juni. Skemaet er sendt til 1460 registrerede tillidsrepræsentanter på de danske folkeskoler, og 971 har svaret.
41 procent har svaret, at de i mindre grad har overblik over elevernes hverdag, mens 9 procent har svaret, at de slet ikke har noget overblik. 42 procent siger, at de i nogen grad har overblik, mens otte procent i høj grad har det overblik.
- Man har vidst det her i halvandet år, og derfor burde man have sat helt anderledes massivt ind for at sikre, at skolerne havde mulighed for at løfte opgaven, siger Anders Bondo Christensen.
Stor forvirring om undervisningstype
Tillidsrepræsentanterne blev også spurgt til, hvor god en forståelse de har af begrebet understøttende undervisning, som er en vigtig del af reformen.
Her svarer næsten 9 ud af 10, at de slet ikke eller i mindre grad har et klart billede af indholdet, og hvordan den skal udføres i praksis.
- Det er klart, at når man står med ansvaret for elevernes undervisning efter 1. august, så er det ikke tilfredsstillende, at man stadig står med et begreb som understøttende undervisning og tænker 'hvad søren er det egentlig for noget', pointerer Anders Bondo Christensen.
Den forvirring kan Peter Fisker tale med om.
- Jeg ved overhovedet ikke, hvad det kommer til at indeholde. Der er ikke kommet noget svar på det endnu, siger han.
Undervisningsminister Christine Antorini er udenlands og havde ikke mulighed for at kommentere på undersøgelsen.
Har du erfaringer med skolereformen - som lærer, skoleleder, elev eller forælder, så kan du skrive til vores journalister på adressen Skolereform@dr.dk