Den første skandinaviske moské er faktisk dansk og ligger på Eriksminde Allé 2 i Hvidovre ved København.
Siden er antallet vokset markant. Religionsforsker og forfatter til flere bøger om moskéer i Danmark Lene Kühle fra Aarhus Universitet skønner, at der findes op mod 140 i Danmark - kun 10 er for shiamuslimer.
Mange af dem hører til i nedlagte fabrikshaller og mørke kældre, og derfor er torsdag en stor dag for danske muslimer med åbningen af stormoskéen i Rovsingsgade på Nørrebro i København.
Her vil muslimer primært komme for at bede. Men mødet om fredagsbønnen binder også muslimerne sammen i et fællesskab, som har andre sociale formål end det blot det religiøse, siger Brian Arly Jacobsen, der er religionssociolog ved Københavns Universitet og har forsket i islam og de danske moskéer.
- Det er simpelthen et sted, man mødes. Man kan sige, at det sociale ofte er vigtigere end selve moskéen, men det ændrer naturligvis ikke ved, at moskéen på Nørrebro er et vigtig religiøst symbol for mange muslimer i Danmark, siger han.
Palet af aktiviteter
Nogle moskéer har en foredragssal, et bibliotek med bøger om islam, aktivitetscentre til studiegrupper og idræt. Nogle har sågar også skoler knyttet til moskéen, hvor man for eksempel uddanner imamer og retslærde.
- Det er altså et sted med mange forskellige aktiviteter, og derfor oplever man ikke samme form for stilhed som i en dansk kirke, siger Brian Arly Jacobsen.
Moskéen er ikke et helligt sted, som for eksempel den katolske kirke er. Der foregår ikke hellige handlinger i en moské, som eksempelvis nadveren i folkekirken.
- Der er ikke bryllup, dåb eller begravelsesritualer. Det er simpelthen et sted man kommer for at bede, og så er der ofte også andre aktiviteter. Bønnen er lige hellig uanset om det foregår i en moské eller et andet sted. Til gengæld er fællesskabet i bønnen vigtig for de fleste muslimer - altså det rituelle fælleskab, siger Brian Arly Jacobsen.
Kønsopdelt bøn
Der findes også nogle få regler for at befinde sig i en moské. Fodtøjet skal tages af, og muslimer skal foretage en såkaldt wudu, der er en rituel renselse, inden de går ind i moskéen.
Det forventes ligeledes, at begge køn bærer rent og løssiddende tøj, og kvinder skal have tildækket håret. I de fleste moskéer er kvinder tilladt, men de to køn er opdelt - i nogle tilfælde befinder de sig i to separate rum, i andre står kvinder bag mændene og beder.
Den nye stormoské på Nørrebro indgår i et kulturcenter på 6.700 kvadratmeter og indeholder blandt andet et legeland, ældrecenter og et spisested.
Moskéen får som den første i Danmark en kuppel og et 20 meter højt tårn - også kaldet en minaret.