Mindst otte sms'er blev sendt til Se og Hør om Lars Løkke Rasmussens forbrug og færden i hans første tid som statsminister.
Sms'erne kom fra Se og Hørs hemmelige kilde, der var tilknyttet PBS (nu Nets) og derigennem havde adgang til kendte og kongeliges kreditkortoplysninger - heriblandt Lars Løkke Rasmussen.
Her er et eksempel på en af sms'erne, som Lars Løkke Rasmussen har givet DR Nyheder lov til at offentliggøre:
Et nemmere målTidligere operativ chef hos politiets efterretningstjeneste PET, Hans Jørgen Bonnichsen, mener, at det er en alvorlig sikkerhedsbrist, at det har været muligt at lække oplysninger om den daværende statsministers færden gennem hans brug af kreditkort.
- Med de oplysninger er man i stand til at aflure statsministerens adfærd, hvornår man kan træffe ham, og hvornår han er mest sårbar. Og det er alvorligt, hvis de oplysninger kommer i de forkerte hænder, forklarer Hans Jørgen Bonnichsen.
- Det er ensbetydende med, at man meget nemmere kan nå sit mål og udføre sine kriminelle aktiviteter, siger han.
Detaljerede oplysninger
Herunder kan du se oplysninger fra de otte sms'er:
- •
11. april 2009: Løkke var i Legoland i går 15.58
- •
18. april 2009: Lars Løkke i Gilleleje Havn i går 22.42
- •
9. maj 2009: Lars Løkke er i Nice
- •
17. maj 2009: Lars Løkke igen på McDonald's i går 22.26
- •
18. maj 2009: Lars Løkke på McDonald's i Nyborg i går 22.26
- •
18. maj 2009: Lars Løkke Atlantic Airways 14.15
- •
21. maj 2009: Lars Løkke på restaurant Bobby Billund 20.51
- •
23. maj 2009: Lars Løkke i Legoland 13.13
Ud fra de oplysninger kan man danne sig dette kort over den daværende statsministers færden i april og maj måned. Lars Løkke har over for DR Nyheder bekræftet, at han var de pågældende steder i perioden.