Når patienter overmedicineres, opereres eller diagnosticeres forkert på de danske sygehuse, er Sundhedsstyrelsen for dårlig til at reagere og gøre noget ved problemet.
Det konkluderer en international ekspertgruppe, som har foretaget en kulegravning af Sundhedsstyrelsens tilsyn.
Men hvad er det, der præcist er sygt i sundhedsvæsnet ifølge rapporten?
Helt konkret handler kritikken om, at der er behov for at forbedre det kontrolsystem, der skal sikre, at danskerne ikke fejlopereres, diagnosticeres forkert eller overmedicineres.
På 57 punkter er der brug for at forbedre tilsynet. Her er nogle af de problematikker, eksperterne peger på:
Dårlig kommunikation
Kommunikationen mellem Sundhedsstyrelsens kontor i København og embedslægerne er ikke god nok.
- Der er uløste spændinger, som har indflydelse på den måde, hvorpå organisationen udfører sit tilsynshverv, står der i rapporten.
Heller ikke kommunikationen til borgerne og andre organisationer er ifølge gruppen tilstrækkelig.
Ifølge rapporten er det vigtigt at dele oplysninger med offentligheden, pressen og andre organisationer. Her bør Sundhedsstyrelsen være en mindre lukket organisation, end den er i dag, konkluderer ekspertgruppen.
Reaktion på fejl er for langsom
Når Sundhedsstyrelsen får indberettet, at der er sket fejl i forbindelse med behandling af en patient, skal Sundhedsstyrelsen blive bedre til at reagere på det. I dag foregår det for langsomt, eller foregår slet ikke, konkluderer rapporten.
- Der er vigtige muligheder for at forbedre indsatsen på dette punkt, står der i rapporten.
Ekspertgruppen efterlyser blandt andet et IT-system, der skal samkøre klager med utilsigtede hændelser og bivirkninger.
Prioriteringen er forkert
Når Sundhedsstyrelsen skal prioritere, hvilke sager der er nødvendige at gå ind i, opstår der ifølge ekspertgruppen også fejl.
Ifølge rapporten får Sundhedsstyrelsen forskellige oplysninger ind om for eksempel klager, tjenesteforseelser og utilsigtede hændelser, men styrelsen bruger ikke de rigtige ledelsesværktøjer til at behandle oplysningerne.
Derfor har den svært ved at udpege de alvorligste sager og prioritere opgaverne for tilsynet.
Mediesager førte til kulegravning
Det var nogle store mediesager, som sagen om psykiateren Arne Mejlhede og hans mange fejlbehandlinger og fødselsmidlet Mistropol, der gav hjerneskader til nyfødte, som fik daværende sundhedsminister Astrid Krag (S) til at bestille kulegravningen bag rapporten.
Hele 57 konkrete anbefalinger til forbedringer har rapporten, og det tages til efterretning i Sundhedsstyrelsen.
- Vi ser med alvor på den kritik, der fremsættes. Der er ingen tvivl om, at vi med det samme skal gå videre med det her og blive bedre, siger administrerende direktør Else Smith.
Sundhedsstyrelsen skal nu udarbejde en handlingsplan for at få rettet op på de mange problemer.
Du kan læse hele rapporten her.