Se redningsplanen for Danish Crowns slagteri på Bornholm

Parterne er blevet enige, og Danish Crowns slagteri på Bornholm overlever.

Der er udsigt til lettelse og glæde på Bornholm.

Efter flere måneders forhandlinger lykkedes det nemlig parterne at nå til enighed omkring en redningsplan for Danish Crowns slagteri på øen.

Dermed kan en stor del af 190 ansatte på slagteriet nu se frem til at beholde deres job.

Forhandlinger brød sammen

Forhandlingerne brød ellers sammen den 27. maj, da Danish Crown truede de ansatte med at lukke slagteriet, hvis ikke de sagde ja til at gå otte procent ned i løn.

Slagteriet er en af øens største private arbejdspladser.

Redningsplanen bliver fremlagt på et fælles pressemøde klokken 09.00.