10.000 børn og unge med diagnoser som autisme og ADHD er snart flyttet fra specialtilbud til den almindelige folkeskole.
Dermed er politikerne næsten i mål med at inkludere 96 procent af alle danske elever i den almindelige folkeskole, to år efter loven trådte i kraft.
Til gengæld ser det ud til at halte, når det gælder at klæde lærerne på til inklusionen.
Har 'slet ikke' kompetencerne
Det vidner en rundspørge, som P1 Dokumentar har lavet til flere foreninger under Danske Handicaporganisationer, om.
Her fortæller blandt andre Gigtforeningen, Epilepsiforeningen, Forældrekredsen under Dansk Handicap Forbund og Muskelsvindfonden, at familier med børn, der er inkluderet, oplever, at lærerne 'slet ikke' eller kun 'en smule' har kompetencerne til inklusionsopgaven.
Det stemmer overens med en ny undersøgelse fra Danmarks Lærerforening, hvor ni ud af 10 lærere svarer, at de har elever med sociale eller adfærdsmæssige problemer, som har behov for støtte ud over den, de kan give dem i undervisningen.
Går ud over inkluderede elever
I P1 Dokumentars rundspørge påpeger Høreforeningen også, at det varierer utrolig meget fra kommune til kommune og fra skole til skole, hvorvidt lærerne får kompetenceudvikling.
Ifølge Skoleforsker Andreas Rasch-Christensen er der tale om et meget broget billede. Men cirka en tredjedel af kommunerne er alvorligt bagud med at uddanne lærerne til inklusionsopgaven.
- Man har fået ressourcerne, men er altså ikke gået i gang med at investere dem endnu, og det er problemfyldt, fordi eleverne er der nu. Konsekvensen er, at der vil være elever, der ikke lærer nok fagligt og socialt og dermed ikke får de bedst mulige rammer omkring deres fremtidige liv, siger han.
Undervisningsminister erkender problemet
Undervisningsminister Christine Antorini medgiver, at inklusionsopgaven i nogle kommuner ikke er lykkedes endnu.
Og udfordringen er størst i de kommuner, der er kommet sent i gang, for der er opbakningen typisk lavere fra dem, der skal involveres i inklusionen.
- I de kommuner, der er gået i gang tidligt, er forældre og ledere langt mere positive over for inklusion. Mens de kommuner, der er kommet i gang sent, har store udfordringer.
Undervisningsministeriet har af den grund iværksat et særligt samarbejde med 20 kommuner om at gennemføre en ordentlig inklusionsproces.