Andrea er autist og inkluderet i folkeskolen: Jeg hører ikke til her

16-årige Andrea har gået 10 år i folkeskolen, men har aldrig følt sig som en del af fællesskabet.

Andrea har gået 10 år i samme klasse, men hun har intet socialt fællesskab med sine klassekammerater. (© Privat)

Det kan være en ekstrem hård kamp med mange omkostninger for børn med en diagnose som autisme eller ADHD at være inkluderet i folkeskolen.

Det kan 16-årige Andrea Bach fra Aarhus tale med om. Hun har hele livet været normalinkluderet, som det hedder, i folkeskolen.

Men selv om hun har gået 10 år i den samme klasse, har hun altid følt sig som en unaturlig del af klassen. Den eneste måde, hun har klaret skoledagen på, har været ved at melde sig mentalt ud.

- Jeg er en ganske lille del af mig selv i skolen: den stille, indelukkede og sure del af mig selv. Fordi der mangler noget forståelse og accept af mig, og når der mangler det, så tør jeg ikke vise så meget af mig selv. Jo mere jeg viser, jo mere er der af mig, der ikke kan blive accepteret, fortæller Andrea til P1 Dokumentar.

Nej tak til blå bog

Andrea Bach er lige nu i gang med 9. klasses afgangseksamen.

Men mens dem, hun går i klasse med, bruger frikvartererne på at lave blå bog, så sidder hun for sig selv. Hun vil ikke være med i den blå bog.

- Den måde, jeg er på i skolen, er jo ikke det rigtige mig. Så jeg ender bare med at blive ked af det, de skriver.

Har fået vigtig viden

Det er nu to år siden, loven om inklusion i folkeskolen trådte i kraft. Omkring 10.000 elever med diagnoser som autisme og ADHD er dermed flyttet fra specialtilbud til folkeskolen.

For Andrea har prisen været stor ensomhed. Men selv om prisen har været høj, så kan hun alligevel godt se, hvorfor inklusion var en god idé for hende.

- Jeg har fået noget viden om, hvordan det 'diagnosefri' samfund fungerer, og jeg har nok også fået flere faglige udfordringer, fortæller Andrea.

Kan gøre mere skade end gavn

Ideen bag loven om inklusion er parolen "Alle skal have mulighed for at være en del af fællesskabet".

Og det er en rigtig god tanke, mener Andrea. Men man skal have mulighed for at sige nej også, for hvis man ikke bliver inkluderet i det rigtige fællesskab, så frygter hun, at inklusion kan gøre mere skade end gavn.

- Jeg kan faktisk tænke, at man kan inkludere én i 10 år, der tager så meget skade, at personen skal på førtidspension. Og så er de penge jo ikke sparet ved at vælge folkeskole i stedet for specialtilbud, mener Andrea.

Hør P1 Dokumentaren 'I Inklusionens navn' i eftermiddag klokken 14.03 på P1 eller her.