Nul retsforfulgte. Sådan lyder status i forhold til de danskere, der drager i krig i Syrien.
Justitsministeren og Politiets Efterretningstjeneste har ellers slået på tromme for, at de vil drive klapjagt på de unge - ikke fordi de har deltaget i krig, men fordi de har kæmpet side om side med radikale grupper og dermed kan udgør en terrortrussel mod Danmark, når de vender hjem.
Hos Københavns Politi fortæller advokaturchef, Dorit Borgaard, at de efterforsker sager i "fornødent omfang", men at der endnu ikke er blevet samlet beviser nok til at rejse tiltale mod nogen.
Vanskeligt i udlandet
Hun vil ikke kalde det praktisk talt umuligt at løfte bevisbyrden mod de unge krigere, men fortæller, at det er meget vanskeligt.
- Anklagemyndigheden skal altid løfte bevisbyrden uanset hvilken sag. Og her er det så vanskeliggjort af, at aktiviteterne er foregået i udlandet, siger Dorit Borgaard.
PET fortæller, at i alt 90 danskere kæmpet i borgerkrigen i Syrien, men også at ingen af dem er blevet retsforfulgt.
En lang proces
Hos Anklagemyndigheden har Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (Søik) erfaringer med at samle beviser i udlandet mod herboende personer, der er mistænkt for krigsforbrydelser.
Ifølge fungerende statsadvokat i Søik, Henrik Helmer Steen, er der mange forhindringer på vejen, når en sag skal gå fra forbrydelse i udlandet til retsforfølgelse.
Hvis Anklagemyndigheden, PET eller politiet har mistanke om en forbrydelse begået af en hjemvendt dansker, vil de som regel forsøge at få tilladelse til at rejse ind og finde beviser i det land, hvor forbrydelsen er begået.
- Hvis der er tale om vigtige skridt i sagen, så vil man gerne være der selv. Vi har jo selv sagen og ved, hvad vi gerne vil have, og hvad vi gerne vil spørge om, siger Henrik Helmer Steen.
Syrien kan give problemer
Statsadvokaten ønsker ikke at udtale sig om sager, som offentligheden ikke har kendskab til. Men han fortæller, at Søik endnu ikke har haft et problem i forhold til krigerne i Syrien, fordi afdelingen ikke har spurgt efter en sådan tilladelse.
Og med krigshandlingerne og det herskende kaos i Syrien er det slet ikke sikkert, at det er muligt at få en tilladelse.
- Hvis vi skal efterforske en sag i Syrien, kan jeg sagtens forestille mig, at det vil blive et problem, siger Henrik Helmer Steen.
Ingen tekniske beviser
Skulle roen falde over det kaotiske land og vejen blive banet for en efterforskning, løber myndighederne ind i nye problemer. De rodede forhold i landet vil formentlig gøre, at der ingen tekniske beviser eksisterer - ulig i Danmark, hvor politiet dukker op på et gerningssted med det samme og taler med vidner og tager billeder og så videre.
Og dermed kommer efterforskningen til at bero på vidner, fortæller Henrik Helmer Steen, der har erfaringer fra en sag omhandlende en rwander, der nåede at blive tiltalt for sin rolle i folkedrabet i Rwanda i 1994, inden Højesteret besluttede sig for at udlevere ham til det afrikanske land.
Her startede en sag med en flygtning, der fortalte om nogle grusomme personer i Rwanda, som en anden herboende rwander skulle have været indblandet i. Ved at bruge et stort internationalt netværk af kilder fik Anklagemyndigheden samlet nok materiale til at kalde den en "bekræftet episode".
Vidner skal flyves ind
Herfra måtte myndighederne finde frem til vidner, der kunne bekræfte sagen i en retssag.
- Det er meget mere kaos, for så vil det måske være vidner, som har nogle andre motiver. Så det stiller selvfølgelig store krav til de her vidner, siger Henrik Helmer Steen.
Og først derefter kan de danske myndigheder begynde den besværlige proces med at flyve vidner ind til en eventuel retssag.
Den danske socialminister sagde onsdag, at han efter sommer vil udarbejde en handleplan for at hindre unge i at tage af sted til Syrien.
Samme dag sagde den franske indenrigsminister, at Frankrig er klar med en række nye love, der blandt andet skal gøre det muligt at tage et pas fra en person, som myndighederne mistænker for at ville tage til Syrien.