Kineserne vil have danskproduceret mælk, og det har fået mælkepriserne til at stige eksplosivt.
Og sammenholdt med, at EU's mælkekvote om et år forsvinder, så tegner der sig en gylden fremtid for de danske landmænd. Det skriver Politiken.
Først skal gælden nedbringes
Men Rick van Heesch, der er mælkeproducent i Tranum syd for Skive, og sidder i bestyrelsen i Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter, tør endnu ikke tro på bedre forhold i mælkebranchen.
- Vi skal først få nedbragt vores gæld, før vi rigtig kan se gyldne tider, siger han. EU vurderer, at den danske mælkeproduktion vil stige tolv en halv procent det kommende år og Arla satser på at behandle en milliard kilo mælk mere, når mælkekvoten forsvinder.
Mælkeproducent er skeptisk om priserne kan holde
Hvis banken giver grønt lys til at udvide produktionen, så er mælkebønderne med på at malke mere i staldene, men så er spørgsmålet, om prisen kan holdes oppe, når der ikke længere er kvoter, siger Rick van Heesch.
- Alle er opsat på at producere mere mælk, men om det så også er klogt, det vil tiden jo vise, siger han.