Børn og unge får alt for meget og forkert medicin mod psykiatriske lidelser. Men faktisk er det svært at sige, om det er medicinen eller en reel diagnose, der gør børnene syge.
Det mener børnepsykiater Lisbeth Kortegaard, der har haft gode erfaringer med at afmedicinere sine patienter.
Så gode, at de fleste af dem helt har kunnet stryge den psykiatriske diagnose efter endt afmedicinering.
- Min erfaring har ofte været, at hvis vi holder igen med medicinen, kan symptomerne på de diagnoser, som barnet blev behandlet for til at begynde med, ikke genfindes. Jeg har ikke set et eneste barn, som ikke fik det bedre af afmedicineringen, siger Lisbeth Kortegaard i featuren 'Brændt sig på psykiatrien', der bliver sendt tirsdag på P1.
Intet belæg for at tale om kroniske lidelser
Lisbeth Kortegaard har netop valgt at forlade den etablerede psykiatri, fordi hun ikke længere vil være overlæge inden for de rammer, som psykiatrien stiller, men hellere vil arbejde videre med blandt andet afmedicinering.
Hun pointerer, at psykofarmaka ikke har en helbredende effekt, og at det altså ikke er medicinen, som har gjort børnene frie af deres diagnoser.
Som overlæge på flere jyske børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger har Lisbeth Kortegaard beskæftiget sig med nogle af de børn, som har været længe i det psykiatriske system og som har haft tunge diagnoser som ADHD, autismespektrum-forstyrrelser og depression.
Mange af dem har fået at vide, at der var tale om kroniske sygdomme. Den slags beskeder bekymrer Lisbeth Kortegaard.
- Der bliver skrevet i udtalelser, at der er tale om et livslangt handicap. Det mener jeg simpelthen ikke, vi har belæg for at udtale os om. Men ved at gøre det, kan vi starte en proces, som bliver selvopfyldende. Og det er noget af det, der bekymrer mig rigtig meget, siger hun.
Medicin mod hvad - sygdom eller bivirkninger?
Bivirkninger fra psykofarmaka kan både være fysiske og psykiske. Nogle præparater kan gå ud over vækst og appetit, andre kan få børnene til at blive mere indelukkede eller give hovedpine.
Lisbeth Kortegaards oplevelse er, at der slet ikke er styr på, hvilke symptomer der har med bivirkninger af medicinen at gøre, og hvilke der stammer fra sygdommen.
- I mit arbejde har jeg mødt mange børn, som har fået flere præparater og i så høje doser af medicin over ganske lang tid, at det har været vanskeligt at sige, hvad der har været bivirkninger fra medicinen, og hvad der har været symptomer på psykiatriske diagnoser, siger Lisbeth Kortegaard.
Trap langsomt ud af medicinen
Afmedicinering bør foretages over en længere periode og bør følges nært af en kyndig psykiater, understreger Lisbeth Kortegaard. For selvfølgelig sker der noget med hjernen, når den fratages et stof, den er vant til at få, siger hun.
Hun har ofte har set, at bi- og eftervirkninger fra medicin bliver fejltolket som symptomer på psykiatriske diagnoser.
- Nogle børn får optrappet deres medicinske behandling, selvom det havde været bedre at fortsætte en udtrapning. Når et barn med f.eks. en adhd-diagnose bliver trappet ud af medicin, kan barnet blive mere uroligt, og her ser jeg ofte, at den medicinske behandling startes igen eller øges, siger Lisbeth Kortegaard.
- Mere medicin giver så måske bedre virkning, men det giver som regel også flere bivirkninger, siger hun.